KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

REGLER FOR VIRKSOMHEDEN. PENGEANBRINGELSEN 125 rI a n k e n kom a tte r frem u n d e r den Kamp for en ny Fundats, som i den sidste F je rd ed e l a f A a rh u n d re d e t optog Sindene inden for B rand ­ fo rsik ringen . N avn lig skete det i 1788, da den Kreds a f fo rnemm e Mænd, d e r p a a d ette T id sp u n k t ledede Oppositionen, udgav en Pjece: »Til In ­ te re ss en te rn e i den Iviøbenhavnske B rand fo rsik rings Gasse«, i hvilken de g jo rd e R ede to r de P u n k te r, paa hvilke de ønskede F o rand ringe r. D e rib la n d t v a r netop P engeanb ringelsen , som de ikke fand t fuldt be- tryggende. De foreslog derfo r, at d e r i F rem tid en ku n m aatte anb ringes H alvdelen at de d ispon ib le M idler i H u sp an te r, medens Resten bu rd e

23. Amagertorv, set mod Østergade. 1756. Tegning af J. J. Bruun. Frederiksborg.

ud laan e s i Jo rdegods. Regeringen v a r i høj Grad stem t for Tanken . Selv om d e r ikk e foreligger noget bestem t H o ldepunkt, er det fristende al un ­ derstrege T id sp u n k te t og søge Aarsagen dertil i T idens L andbo refo rm e r Af H en sy n til dem m aatte Regeringen være glad ved et Forslag, hvis G ennem fø relse vilde bev irke, at ret betydelige K apitaler anbrag tes i Jo rdegod s og saaledes blev til Gavn for Landb ruget, der netop i Øje­ b likket m a a tte træ nge i høj G rad til rede Penge. Hvorom alting er, røb ed e den ikk e m ed et Ord, at slige T an k e r spillede m ed ind. Den gik tvæ rtim od saa forsigtigt til Værks, at den til en Begyndelse ikke en Gang direkte, frem satte sit Ønske, m en nøjedes med at tilkendegive M ag istra ten 1), at det v a r Kongens Vilje, at der blev indgivet et ko rslag om M idler til at opnaa en bed re S ikkerhed for de al B rand forsikringen u d la a n te K ap italer. Ved at samm enkæ de denne Udtalelse m ed en anden ,