KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

REGLER FOR VIRKSOMHEDEN. PENGEANBRINGELSEN 127 a t væ re en U lykke, om de i Ildeb rand stilfæ ld e paa G rund af den Maade, p a a h v ilk en K assen g jo rd e sine K ap italer frugtbringende, ikke skulde k u n n e faa E rs ta tn in g e n udbetalt. Dog m en te D irek tionen mæ rkelig nok, at d e n n e U lykke lang t vilde overgaas af de Rystelser i L andejendom s­ fo rh o ld e n e , som det vilde betyde p ludselig at træ kk e B rand fo rsik ringens K ap ita le r tilbage. D irek tio n en oversaa altsaa, at Skaden ved at fordeles over et saa betydelig t Om ra ad e som det ganske L an d k u n vilde mæ rkes i ring e G rad. D ertil k om saa det re n t p rak tiske H ensyn, at d e r jo ikke v a r nogen G a ran ti til Stede for, at m an h v e rt Aar ku n d e anb ringe ca. 50000 Rd. i Jo rd eg o d se r, ligesom det ogsaa vilde falde D irek tø rerne van ­ skeligt a t k en d e P a n te rn e s Værdi. S k ø n t D ire k tio n e n saaledes havde alle A rgum en ter paa rede H aand og m en te , at deres Vægt v a r tilstræ kkelig til at afvise Forslaget, lagde den dog h e lle r ikk e Skjul paa , at det forekom den meget usandsynligt, at en s tø rre Del a f Byen sku lde blive lagt i Aske. E fter dens Fo rm en ing v a r d e r fra 1188 til 1728 k u n en eneste Gang overgaaet K jøbenhavn en s a a d an U lykke, og L o n d o n alene i 1666, m edens ellers ingen an d re S to rb y e r i E u ro p a i de sidste 1000 Aar v a r bleven ram t deraf. D irek­ tio n en sk u ld e d e rfo r »ej tage i B etæ nkn ing at fo redrage Ind retn ing e r efter T ingene s sædvan lige Løb og overlade de 1000 Aars Hændelser til den, som b e sty re r alle T ing; d e r m aae noget overlades Forsynet«. In­ den U d løbet a f de næ ste 6 Aar sku lde disse Ord væ re g jo rt til Skamme. E n te n n u D irek tio n en h avde øn sk e t noget at m ildne dette skarpe Af­ slag ved at anv ise M iddel til gennem alm indelig Afstemning b land t K assens sam tlige In te re ssen te r at faa S tandpunk tet underk astet endnu en P røv e, e lle r den h a r væ ret sikker paa T ilslu tn ing og derfo r ønsket ogsaa d en n e T ilkendegivelse, h avd e den i sit Fo rslag optaget en dertil sig tende B em æ rkn ing , P aa G eneralfo rsam lingen , som ellers gav Betænk­ n in g en sin en stemm ige T ilslu tn ing , blev denne Antydning im idlertid tje rn e t, saa Afslaget d e re fte r v a r h elt og fu ld stæ nd ig t1). B ran d fo rsik rin g en k u n d e regne paa Magistratens m est ubetingede Støtte. Sam tidig m ed at d enn e lod G eneralforsam lingens Beslutning gaa v id ere til K ancelliet, afsendte den en selvstændig E rk læ rin g 2), der var saa v id tg aaend e i sin Hævdelse af B rand fo rsik ringen s Selvstændighed, al det ikke syn tes den samm e Myndighed, d e r i Aarevis havde lørl en haa rd - n a k k e t K am p m o d In te re ssen tsk ab e ts K rav om Beslutningsret. Kassens F o rm u e m a a tte efter dens nuvæ ren d e Opfattelse anses to r de torsikredes p riv a te E jen d om , som det stod dem frit for at beny tte efter deres f o r ­ god tbefindende. E n K ræ nkelse h e ra f vilde væ re ensbetydende m ed el Ind g reb i E jen d om s re tte n og v a r d erfo r yderst betænkelig. K ancelliet godkend te d enne Opfattelse og lod Sagen falde.

N a a r T a le n v a r om slo re P rincip spø rg sm aal eller and re vanskeligt