KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

144

BRANDFORSIKRINGEN 1731—1795

de i ikke faa T ilfæ lde v a r ov er b a a d e 1500 og 2000. I det h ele ly k k e ­ des det dog, om en d m ed sto re B ry d e rie r og ofte k u n ved R etten s H jæ lp , at faa P engene ind. U dg ifterne in d sk ræ n k e d e sig d e rfo r til de m ed Rets­ fo rfø lgn ingen fo rb u n d n e Om k o stn in g e r og saa det i øv rig t slet ikk e saa ringe R en tetab . Væ rre v a r det m ed P a n te d e b ito re rn e , som e fte rh a a n d e n viste en stigende U tilbø je lighed til i re tte T id at b e ta le deres R en ter. I T ia a re t 1751—60 v a r R e stan c e rn e k u n 2 Gange u n d e r 700 Rd., m en a n d re 2 over 2500. 1761—70 fald t de stadig im ellem 2211 og 5167, 1771—94 m ellem 1311 (hvad d e r v a r en Und tagelse) og 6103 Rd. Reglen v a r m el­ lem 3000 og 5000. Mange a f R e stan c e rn e v a r liere T e rm in e r gam le. T il at begynde m ed viste m a n sig y d e rst lem fæ ldig, m en saa sig in d e n længe nød sage t til i h v e rt F a ld at k ræ v e R en tes R e n te r1). I den fø rste T id b e regn ed e m a n dem fo r In d b e ta lin g e r, som sku ld e have fu n d e t S ted d. 11. Ju n i og 11. D ecem b er, alle red e fra d. 24. S n a rt op ­ gav m a n dog at g en n em fø re d ette K rav , fo rd i det »vilde hav e fo raa r- saget m ang e b ra v e F o lck es M isnøyelse og B esvæ ringer, at s a a d a n Ud- suelse m eere ved d e n n e en d a n d re p u b liq u e F o n d s sku ld e væ re b ru g e ­ ligt, ja om nogen p a rtic u la ir C red ito r øvede sligt, vilde det fo r den ansees m eget u an stæ n d ig t, og følgelig ligesaa in co n v en a b le fo r d en n e e ller a n d e n Gasse, d e r icke ved P u n c tilite te r, m en m ee re ved V eelliteter skal hav e sin F rem vex t« . Man ophæ vede d e rfo r den æ ld re B estemm else og fastsatte i S tedet, at R en tes R en te sku ld e b eregnes h a lv aa rsv is og fø rst begynde, n a a r en R estance v a r V 2 A ar g am m e l2). Dette blev se­ n e re fo ra n d re t til 3 M a a n e d e r3). S pø rg sm aalet v a r im id le rtid , h v o r længe m a n vilde tillad e Kas­ sens D e b ito re r at udeb live m ed deres R en ter. De p a a lø b n e R entes R en te r v a r nem lig en sb e ty d en d e m ed en F o røgelse a f D e b ito re rn e s F o r ­ p lig telser, som in tet bo rgede for, at de sene re vilde blive i S tand til at ind fri. 1765 vedtog de D e lib e ra tio n sk om m itte red e , n a a r Om stænd ig ­ h e d e rn e talte d e rfo r, og P a n te rn e k u n d e bæ re det, at lade B etalingen b ero i hø jst 1 å IV 2 A a r4). Da ogsaa d en n e F ris t blev ov e rsk red e t, fa n d t R ev iso rern e det dog nødv end ig t i 1770 at gøre A nm æ rk n in g e r ved nogle 3 Aar gam le R estance r. G en eralfo rsam ling en a n sa a det im id le rtid fo r rigtigst saa længe som m u lig t at und g aa R etten s M edv irkn ing og g odk end te D ire k tio n e n s O p træ d e n 5). Næ ste Aar, da R e stan ce rn e v a r ved­ blevet at svu lm e op, kom S pø rg sm aalet p aa ny u n d e r den alvorligste Overvejelse. D ire k tø re rn e v a r p a a den ene Side »ømme« over at gøre deres M edbo rgere u lykkelige, m en vilde p a a den an d e n Side væ re fri fo r Ansvar. De fand t d e rfo r p a a den Udvej at lade a fh o ld e et Møde a f de D e lib e ra tio n sk om m itte red e sam t 2 af h v e rt K v a rters In te re ssen te r. I M odsæ tning til M ag istraten, som k ræ v ed e F u n d a ts e n nøjagtigt efter