KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

156

BRANDFORSIKRINGEN 1731—1795

fo rsik rin g en tra a d te i V irk som h ed , i In d sk u d , P ræ m ie og K on to rp eng e v ilde have sv a re t et Beløb, som m ed R en te r og R en tes R en te u d g jo rd e 442 Rd. 64 |i, v ilde en sen e re tilk om m en hav e betalt m in d re end d en n e Sum . Dertil kom , at de først in d tra a d te In te re ss e n te r p a a G ru n d a f F o r­ m u en s ring e S tø rrelse i d en fø rste T id h av d e h aft m in d re S ik k e rh ed for, at K assen i N ød sfa ld v a r i S tand til at opfylde sine F o rp lig te lse r, end de sen e re tilk om n e h av d e k u n n e t re g n e m ed . Af disse G ru n d e fo re­ sloges det i Ø jeb likket k u n at lad e N ed sæ ttelsen træ d e i K raft fo r E je n ­ d omm e , som h av d e væ re t fo rsik re t i de 16 T e rm in e r, B ran d fo rsik rin g en h av d e væ re t i V irk som h ed , og fo r de øvrige fø rst e fte rh a a n d e n , som de op fyldte d e n n e Betingelse. D ette F o rslag h avd e B illigheden for sig og k u n d e ikke ro k k e s ved de A rg um en te r, som fra M od stand e rn e s Side blev g jo rt gæ ldende. Til de h e lt betydn ing slø se h ø rte P a av isn in g en af, at d e r m a a sk e b u rd e fra ­ drages lid t i de 442 Rd. 64 p. S aafrem t nem lig Afgifterne ikke var ble- ven rig tig t b etalt, og In te re s s e n te rn e h avd e b en y tte t sig a f T illadelsen til i een eller sen e re to M aan ed e r at staa i R estance , v a r jo R en te in d ­ tæ g ten b levet noget lavere. Næ sten lige saa lid t b e tød det ov er for P a a s ta n d e n om , at de fø rst fo rsik red e til Gengæ ld fo r deres Afgifter k u n h av d e h aft ring e S ik k e rh ed , at h en v ise til, a t d en n e jo n e top v a r b levet forøget ved S tign ingen i In te re s s e n te rn e s Antal. Dette A rgum en t ram te fu ld k om m en ved S iden af, id et F o n d e t gan sk e v ist v a r blevet forøget ved F rem g an g e n i P o lic e rn e s Antal, m en lige saa m eget, fordi de først ind tegnede v a r vedb levet at betale deres Afgifter. Man g jo rd e ogsaa gæ ldende, at en H u seje r, hvis E je n d om i læ ngere T id h av d e væ ret fo rsik ret, til Gengæld havd e h aft S ik k e rh ed fo r i givet T ilfæ lde at faa sit T ab e rsta tte t, m ed en s de u fo rsik red e selv h avd e m a a tte t løbe R isikoen . Dette A rgum en t v a r m aa sk e a f B etydn ing u d fra et I n te r ­ e ssen t-Syn spunk t, m en d e rim o d k u n a f ringe Vægt fra Kassens. S to rt m e re h avd e det h e lle r ikke p a a sig, at In d fø re lsen a f en F o rsk e l in d en fo r de fo rsik red e v ilde væ kke en Uvilje, sto r no k til at h in d re m ange H u seje re, som e n d n u ikke h avd e a s su re re t, i at in d træ d e i B ra n d fo r­ sik ring en , j a endog faa adskillige til at m elde sig fra. D enn e F a re vilde fo rm en tlig væ re saa m eget m e re tru en d e , som P eng en e begynd te at blive rigeligere, og det d erfo r blev le tte re at o p n a a P rio rite ts la a n , ogsaa u d e n at tegne F o rsik rin g . E ftertid en viste, sk ø n t det an g reb n e F o rslag b lev tø rt igennem , at ingen a f disse F ø lg e r ind tra f. D e rim o d e r det rim elig t at sam stemm e , n a a r d e r blev y tre t Tvivl, om m a n ogsaa, saa ­ frem t stø rre B ran d e h avd e m ed fø rt vanskelige F o rh o ld og tvung et til at sæ tte P ræ m ie rn e op, vilde hav e nø jedes m ed strak s a t forøge B y rd e rn e fo r de fø rst fo rsik red e og k u n e fte rh a a n d e n fo r de sen e re tilkom n e . Afgørelsen blev efter B estemm elsen tru ffet p a a G en eralfo rsam ling en d. 7. M arts 1740x). D irek tio n en tog ikke afg jo rt P a rti fo r nogen a f de