KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

162

BRANDFORSIKRINGEN 1731—1795

dog fastho ldes, at først e fte rh a a n d en som F o rs ik rin g e rn e n aa ed e en vis Alder, in d tra a d te Ihæ n d e h a v e rn e i R etten til den stø rre Uddeling. P aa G rund lag a f disse U dv ik linger hlev d e rp a a fo relag t In te re ss e n te rn e til Be­ svarelse Spø rgsm aalet, om og h v o rn a a r de fand t det rigtigt at lade den tage sin Begyndelse, og desuden om de øn sk ed e det fo relag t for en ny G eneralfo rsam ling . Som fo rh en om talt*), e r d e r k u n b ev a re t S var fra 3 K v a rte re r, som alle v a r enige om — i h v e rt F a ld i en overskuelig F rem tid — at afvise F o rslag et; D irek tionen p a a b e ra a b te sig a ld rig d en n e A fstem n ing ; d e rim o d fik den Fø lger til en an d e n Side, idet B esty relsen s F o rsøg paa, tro d s G eneralfo rsam lingen s Afgørelse, at sæ tte sin Vilje igennem , ind en fo r M agistraten vak te den stø rste F o rb itre lse og endog fø rte til et Ønske om at beg rænse B ran d fo rsik rin g en s S elvstændighed. Sam tid ig v a r alle M agistratens M ed lemm er enige om at stand se B estræ b elsern e fo r at omgaa den sidste G eneralfo rsam ling s B eslu tn ing . I F rem stillin g en til Kongen d. 25. August 17561) frem hæ vede m an det b etæ nkelige i Ud­ deling af Udbytte p aa et T id sp u n k t, da F o rh o ld e t m ellem K ap ital og R i­ siko ikke v a r bed re, end det v a r T ilfæ ldet, og u d b ad sig, at det ved konge­ lig R esk rip t blev fo rb u d t, at en s a a d an fa n d t Sted. M ag istraten satte sin Vilje igennem og opnaaede virkelig et F o rb u d im od , at U ddeling »uden Kongens sæ rdeeles T illadelse nog en sind e m aae b e slu tte s« 2). T rod s dette F o rb u d vedblev Ø nsket at væ re levende in d en for B rand fo rsik ringen . Saa længe M agistraten b ev a red e sin Ind flydelse, v a r d e r im id lertid ringe Udsigt til en F o ra n d rin g . B estræ b elsern e m aa tte d erfo r i første Række gaa ud p aa at gø re B ran d fo rs ik rin g en u a fh æ n ­ gig, saa det blev dens egen Sag, h v ad den beslu ttede. D erom stod K am pen i m ange Aar. Ønsket om Udby tte laa dog bagved og satte S po r i de forskellige F o rslag til en ny F u n d a ts , som blev frem sat. Fyldigst og m est g en n em tæ n k t kom det til O rde i det Udkast, d e r 1778 blev ind send t af den titom ta lte V in h a n d le r F r. B a r­ fred og 2 Aar senere u d kom i Trykken**). D e refte r sk u ld e B ra n d fo r­ sik ringen s F o rm u e deles i et R eservefond p a a 1 Mill. Rd. og i et »lø­ bende« F o n d , som sku lde m odtage alle In d tæ g te r og a fh o ld e alle Ud- gitter, og for hvis S tø rrelse 300 000 Rd. v a r M in im um . B lev B ra n d ­ sk ad e rn e et Aar saa sto re, at en Del a f dette Beløb gik m ed , sku lde P ræm ien for de In te re ssen te r, d e r ellers v a r fritaget d erfo r, p a a ny e r­ lægges i nogle Aar, ind til den fu lde S tø rrelse v a r n aa et. H avde det ogsaa væ ret nødvend ig t at ang ribe R eservefondet, m aa tte alle In te re s ­ s e n te r ind til videre til Dækning h e ra f indb e ta le en E k stra p ræm ie p aa 1 % a f F o rsik rin g ssumm e rn e . Hvo r tilta len d e dette F o rslag end k u n d e

*) Se S. 73. **) Se S. 90 ff.