KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

FØLGER AF FREMGANGEN, BIDRAG TIL BRANDVÆSENET 173 viste m an sig ikke smaalig. F o r selv at opn aa en Lettelse betæ nk te m an sig ikk e p a a at p a a b y rd e B rand fo rsik ring en en saa betydelig og rim e­ ligvis stadig vok send e Udgift. Den allerede i 1732 frem satte T ank e , at B ran d fo rsik rin g en b u rd e overtage In te re ssen te rn e s Lygte- og Sprøjte­ skat*)* syn tes saaledes at sku lle blive til V irkelighed. D ire k tio n e n v a r slet ikke glad over Forslaget, som det nu fo re la a 1). A llerhelst h avd e den set, at den op rindelige P lan om Uddeling a f Ud­ by tte h av d e k u n n e t gennem fø res, da derved vilde væ re opnaaet den fo rm elle S tadfæ stelse a f In te re ssen te rn e s E jendom sre t til F o rm u en . Ud­ g ifterne vilde ik k e væ re blevet m eget stø rre og adskilligt B ryderi uiict- gaaet. Dog næ red e m a n ikke H aab om p aa dette P u n k t at sæ tte sin Vilje ig enn em , lige saa lidt som m an m en te at opnaa noget ved, i Ste­ det fo r d et stadige T ilskud til B randvæ sene t, en Gang for alle at til­ byde d et et B id rag p aa 3 å 4000 Rd. H vo r nødigt m an vilde, v a r d e r ikke a n d e t at gøre en d i Overensstemm else m ed G eneralforsam lingens Ønske e fte rh a a n d e n at lade Kassen overtage In teressen tern es Lygte- og S p rø jteskat. T a n k e n v a r at lade det ske, n a a r de havde svaret Ind skud og P ræm ie i 13 xAar, og den indb e ta lte Sum desuden i 10 A ar havde tru k k e t R en ter. D en fastsatte T e rm in for de enkelte In teressen ters Op- n aaelse a f B egunstigelsen v a r et L aan fra Fo rslaget om Udbytte**). Saa- frem t k u n en m in d re Del af en E jendom s Vu rderingssum v a r forsikret, sku lde Kassen selvfølgelig blot overtage en dertil svarende Del a f Skatten. De D e lib e ra tio n sk omm itte red e næ rede til at begynde m ed samm e B etæ nkelighed som D irek tion en og v a r stem t for at prøve, hvo r vidt d e r k u n d e opn aa s noget ved a tte r at ind lade sig i K o rrespondance m ed M ag istraten . F o rsø g e t2) fø rte im id lertid kun til, at Magistraten ud talte et Ønske om , at Kassen sku lde overtage sine In teressen ters F o rp lig tel­ ser allered e efter 13 Aars F o rs ik rin g 3). Dette vilde skabe en uheldig U lighed, da derved de først a ssu re rede i langt hø je re Grad end de senere in d sk rev n e kom til at b id rage til B rand fo rsik ringen s F ond , og m aatte d e rfo r efter D irek tionen s Mening afvises. F o r dette S ta ndpunk t fik den dog ikke S tøtte hos de D e lib e ra tio n sk omm itte red e4). De m en te nu, at m a n m aa tte væ re glad over, at ikke, som et M indretal ønskede det, alle In te re ssen te r, u an se t deres F o rsik ring s A lder, strak s blev befriet for Skatten . Med 5 mod 4 S temm e r vedtoges det, at den sku lde bortfalde efter 13 Aars Fo rløb . I d enne Skikkelse blev B eslutningen derp aa m ed ­ delt G eneralfo rsam lingen d. 24. Ju li 17645). Da B rand - og V andkomm is­ sionens In d tæ g te r nødvendigvis m aatte fo rhø jes, tilbød m an yderligere et h a lv aa rlig t T ilskud p a a 500 Rd. S køn t Afgørelsen v a r a f betydelig Rækkevidde og allerede i Øje­

ri Se S. 58. ••) Se S. 158.