KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

BRANDFORSIKRINGEN 1731—1795

62

r u n d t k omm e til K jø b en h av n , fa ld t h a n i F o rb av se lse ov e r den p rag t­ fu lde By, lian saa, og hvis Lige i S k ø n h ed h a n k u n h a v d e fu n d e t faa S teder i E v rop a . H an spu rg te d e rfo r sin Væ rt, h v o rfra de fattige og b ra n d lid te M enn e sk er h av d e faaet P enge til igen at op fø re saa k o stb a re B ygninger, og u d ta lte d en F o rm o d n in g , at det k u n k u n d e væ re sket ved H jæ lp a f en s to ra rte t u d e n la n d sk og in d e n la n d sk V elgø renhed . H an s Væ rt gav h am da til Svar, at siden B ran d fo rs ik rin g en s O p rettelse h av d e fo rm u e n d e F o lk faaet Lyst til at a n b rin g e deres M idler i P rio rite te r, h v o rv e d H u se je rn e v a r b leven sat i S ta n d til igen at op fø re de b ræ n d te Bygninger. Ik k e alene K re d ito re rn e , m en ogsaa de fo rsik red e selv h av d e fu ld F o rstaae lse a f de sto re F o rd e le , K assen b rag te dem , og v a r ta k n em ­ melige fo r dens H jæ lp, n a a r U lykk en ram te dem . E t fo r T id en k a ra k te ­ ristisk Udslag fik d en n e Fø lelse en Gang i 1734, da d e r netop v a r ble- ven u d b e ta lt nogle s tø rre E rs ta tn in g e r, i alt 5159 Rd. 61 p. I G læden h e ro v e r følte de p aagæ ld end e T ra n g til p aa S tedet at give et B id rag til de fattige. D irek tio n en tog d e ra f A n ledn ing til at lad e opsæ tte en S p are­ bøsse i K on to re t til frivillige B id rag fra dem , d e r m a a tte øn ske at følge det givne E k sem p e l: »At beviise gol im o d deris fattige Jevn -C h risten«1). * * * Med U dstedelsen a f F u n d a ts e n 1733 og G enn em fø re lsen a f de fo r­ skellige B estemm elser, som blev tru ffe t i de første A ar, v a r L in ie rn e tru k k e t op fo r den følgende T ids V irk som h ed . Alligevel k u n d e det ikke væ re a n d e t end , at F o ra n d rin g e r blev nødvend ige, og nye F o rh o ld duk k ed e op, som k ræ v ed e en O rdn ing . P a a adsk illige O m ra a d e r fand t d e rfo r en b e tydn ing sfu ld U dv ikling Sted. De vigtigste Æ n d rin g e r ang ik B rand fo rsik ring en s Bestyrelsesforhold. H ovedp ræ get fo rb lev dog n fo ra n d re t, og M odsæ tn ingen b ev a re t til de fleste a n d re In s titu tio n e r, som sky ld te det 18. A a rh u n d re d e s d an sk e E n evæ ld e deres O p rindelse. B aade u n d e r C h ristian VI og i e n d n u h ø je re G rad i E fterfølgerens R egeringstid v a r det et k a ra k te ris tisk T ræ k , at in te t a f B etydn ing k u n d e gennem fø res, u d e n at et s tø rre An tal som oftest hø jadelige E k sce llen ce r stod i Spidsen. Det g ja ld t h um a n e In ­ stitu tio n e r som Opfostringshuset og F re d e rik s H osp ital, m en ikke m in ­ d re re n t økon om isk e F o re tag e n d e r som de sto re H an d e lsk om p a g n ie r og den k jø b en h av n sk e B a n k 2). D enne T ilbø jelighed h a r ikke sat S po r i K jøb enh avn s B rand fo rsik ring . Som dens O p rindelse alen e skyldtes Byens B o rgerskab , og dette fra B egyndelsen om fattede d en m ed levende In teresse, v a r det ogsaa det, som b estand ig vedblev at væ re ledende. H ve r Gang et Spø rgsm aal d ukk ed e op, gav jæ v n e B o rgere g enn em in d ­ send te B etæ nkn ing e r deres ofte fornuftige M en inger til Kende. Sku lde en Afgørelse træffes, v a r det — b o rtse t fra de T ilfæ lde, som v a r Magistra-