KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

BRANDFORSIKRINGEN 1731—1795

76

tio n en d en til at frem sæ tte sine m u lige In d v e n d in g e r, fo r at de k u n d e blive taget u n d e r Overvejelse, fo rin d e n U dka ste t ov e rsend te s K ongen til S tadfæstelse. M ag istraten tra k stadig T id en ud . F ø rs t A aret efter, d. 28. M arts 1763, afsend te den sit Svar, som p a a alle P u n k te r v a r et b e stem t Afslag. D en vilde h v e rk e n gaa in d p a a at lad e B ran d fo rs ik rin g e n selv v æ lg e . B ogho ld er og V u rd e rin g sm æ n d e lle r opgive P la d s e rn e i A ssu­ ra n c e re tte n , o v e rhov ed e t ikke p a a noget P u n k t opgive d en M ynd ighed, som R esk rip tet af 17. S ep tem b e r 1756 gav den , og an sa a d e rfo r en ny F u n d a ts for overflød ig1). In d e n fo r B ran d fo rsik rin g en s L edelse v a r m a n i Tvivl om den h el­ digste F rem g an g sm aad e . F ø rs t fa n d t m a n det g an ske nø d v en d ig t at tilstille M ag istraten et S v ar og ov e rd ro g til en a f de D e lib e ra tio n sk om - m itte red e , G e n e ra la u d itø r B ru n , at fo rfatte d e t2). S enere opgav m an igen d en n e T a n k e og b e slu tted e ud en v id e re at in d sen d e F u n d a ts e n til A pp rob a tion og d e rm e d lad e følge en Im ød eg a aelse ’a f M ag istratens In d v e n d in g e r3). Saaledes skete det o g sa a4). T ilsy n e lad en d e v a r M ag istraten n u træ t a f de langvarige S trid ig ­ b ed e r. Da D irek tio n en s Im ød eg aaelse blev den tilsen d t til B e tæ n k n in g 5), e rk læ re d e d en ikk e at ville g end rive de m ang e » u tilb ø rlig e og . . . . al- deeles u f o r s k y ld te E xp re ssion e r« . Den øn sk ed e in te t he lle re en d at blive fritaget fo r e n h v e r F o rb in d e lse m ed K jøb enh avn s B ra n d fo rs ik rin g 6). Dette S ta n d p u n k t v a r n u næ pp e oprig tig t m en t, i h v e rt F a ld tilføjedes B e trag tn inger, hvis eneste F o rm a a l m a a tte væ re at vise, at det lang t­ fra alene v a r In te re s s en te rn e , som h av d e In te re sse i d eres Selskabs A dm in istra tion , m en at d enn e gik lang t v id ere , fø rst og fremm e st til P rio rite tsh av e rn e . Det m a a tte ogsaa væ re H ensig ten at b ring e F u n d a ts e n til F ald , n a a r det paapegedes, at dens G ennem fø relse vilde b erøv e Kon­ gen en h v e r T ilsynsret. V a r det M agistratens Hensigt gennem sin tilsy n e la d en d e T ilbage­ vigen over fo r B ran d fo rsik rin g en s D irek tio n at faa sin M yndighed p aa ny u n d e rs tre g e t, op n aa ed e den sin Hensigt. G anske vist fo rh asted e K ancelliet sig ikke, m en da det lang t om længe afgav sit Svar, v a r det tydeligt, hv ilk et S ta n d p u n k t det indtog . E n h v e r T ale om at a fb ry d e F o rb in d e ls en m ellem M agistrat og B ran d fo rs ik rin g blev b estem t afvist, og den første d erfo r h env ist til at optage S pø rg sm aalet om en ny F u n ­ dats til R ealitetsbehand ling . F ø rst k ræ vedes oplyst, h v o r v id t den ov er­ hov ed e t øn skede en ny F u n d a ts, og i b ek ræ fte n d e F a ld , p a a hv ilke P u n k te r d en k ræ vede Æ n d rin g e r i B ran d fo rsik rin g en s Fo rslag , i be­ næ g tende F a ld , om den da ikke fa n d t det fo rm a alstjen lig t, at enke lte a f de anbe falede F o ra n d rin g e r blev g en n em fø rt og de re fte r b e k e n d tg jo rt ved en P lak at. Dog ikke alt i K ancelliets Skrivelse m a a tte væ re Magi­ s tra ten lige behageligt. Det v a r u tv iv lsom t m ed b lan d ed e F ø le lser, at den saa sig b e læ rt om det rim elige i, »at De icke u d en tilstreckelig G rund