KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

BRANDFORSIKRINGEN 1731—1795

78

u d en v id ere at sæ tte den ny F u n d a ts i Kraft. A lene dette v ilde fo rm e n t­ lig »være det a lle r stø rste, fu ld k om n e ste og uim odsiigeligste Beviis paa Societetets In d e p e n d e n c e og F rie villighed«. Dette fa n d t de D e lib eration s- k om m itte red e v a r fo r voveligt et S k rid t og b e slu tted e i S tedet, at dels de selv, dels D irek tio n en m ed nogle Dages M ellem rum sku ld e h en v e n d e sig d irek te til K a n c e llie t1). Saaledes skete det o g s a a2). F ø rst og frem ­ m est søgte m a n oplyst, h v o r v id t d e r v a r noget til H in d e r fo r U dste­ delsen af en ny F u n d a ts , og in d skæ rp ed e ved sam m e L ejlighed , at So­ cietetet v a r »frivilligt, h v o ra f vil følge dets g en e ra le F o rsam lin g e rs Be­ slu tn ing e rs ved Magt staaende« . Sam tid ig h ad m an om , at d e r m aa tte blive lagt P res p aa M agistraten, at den sku ld e delegere nogle af sine M ed lemm er til at træ d e i K on ference m ed D ire k tio n e n , saa m a n k u n d e blive enig om F u n d a tse n s In d h o ld . K ancelliet h avd e n u O rdet og søgte a a b e n b a rt at gaa m id t im e l­ lem P a r te r n e 3). M agistraten fik T ilslu tn in g fo r sit S ta n d p u n k t, at ingen ny F u n d a ts v a r nødvend ig , og at m an k u n d e nøjes m ed i en P la k a t at b ek end tgø re de tru fn e F o ra n d rin g e r. Til Gengæld fik B ran d fo rs ik ­ ringen den In d røm m e lse , at dens D irek tion m a a tte an tage V u rd e ring s­ m estre. D e rm ed v a r dog ikke tru ffet nogen B estemm else ang a aend e M agistratens alm indelige M yndighed. Man øn sk ed e a a b e n b a rt, at de strid end e P a rte r selv sku ld e k om m e overen s d e rom . Det v a r o v e rlad t til M agistraten, om den d esang aaend e vilde k o n fe re re m ed D irek tio n en og de D e lib e ra tio n sk omm itte red e eller fo re trak skriftlig M en ingsudveks­ ling. D esuden blev som et U d tryk for, at K ancelliet ikke h av d e givet nogen af P a rte rn e M edhold, begge U dkast, saavel B ran d fo rsik rin g en s til en F u n d a ts so pi M ag istratens til en P la k a t, tilbagesendt. A tter begyndte en langvarig og sk a rp B revveksling m ellem de to lige s trid b a re P a rte r. E fter at en fo rnyet H envendelse til M ag istraten om en m und tlig S am m e n k om s t4) havde m ø d t A fslag5), lod D irek tio n en den vide, at den om talte K onference v a r nødvend ig , »efterdj vi befinde Om ­ stæ n d ig h ed e rn e at væ re saa indv ick lede, con fusse og lovstriid ige, idet at In te re s sen te rn e derved ab so lu te m a a tte ansees som u=myndige i, h v ad de h a r og h e re fte r b e s lu tte r« 6). D enne sk arp e T iltale g jo rd e In d try k . G anske vist lod M agistraten D irek tion en vide, at den ikke fa n d t det behageligt at deltage i en F o rh a n d lin g , »naa r d e rud j sku lle v en tileres om mnyttige Ord«. I B ealiteten v a r den dog — uvist a f h v ilk en G ru n d -— i fu ld t T ilbagetog og b ad D irek tio n en m eddele, hv ilke F o ra n d rin g e r den k u n d e ønske in d fø rt i en P la k a t7). Den saaledes an ty d ed e Mulig­ hed for en S am m en k om st blev ogsaa til V irkelighed , saa sn a rt D irek ­ tio n en h av d e g jo rt U nd sky ldn ing og m edd elt, at dens U d tryk v a r »bievne an d e rled e s op tagne end a f os m e en te « 8). D. 18. Marts 1768 m ød tes som Delegerede fra M agistraten, E ta ts ra a d Fæ d d e r og Ju s titsra a d N issen m ed D irek tion en og nogle a f de D elibera-