KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

BESTYRELSESFORHOLD. STRID MED MAGISTRATEN. DIREKTØRLØN 81

Ved M ag istratens Indsigelse v a r Sagen bleven et S trid spunk t mellem B ra n d fo rs ik rin g e n og M agistraten. Begge P a rte r tyede til Kongen; Di­ re k tio n e n i en Ansøgning af 31. August 17671). Dens A rgum en ter v a r dels det reelle, at d en sto re F rem g ang for B rand fo rsik ringen og Forøgelse af d en s F o n d g jo rd e det rim eligt, at D irek tø rern e fik Løn for deres v ok send e A rbejde, dels det form elle, at M agistraten havde berøvet sig e n h v e r Ret til P ro te st ved at und lade, da Sagen første Gang sku lde for p a a G en eralfo rsam lingen , at gøre sit afvigende S tandpunk t gældende. R e sk rip te t a f 17. S ep tem b e r 1756, d e r m aatte være G rundlaget for de forskellige M ynd igheders indby rd e s F o rho ld , g jo rd e nem lig som bekend t G en eralfo rsam ling en s D agsorden afhængig af Magistratens foregaaende Overlæg og S am tykke. Ved nu at tie til Meddelelsen om , at Lønspørgs- m aa le t sk u ld e b eh an d le s, havde den sam tykket og var derefter afskaaret fra at sæ tte en afvigende Mening igennem . Til alt dette kom saa endda det u rim elig e i, at R rand fo rsik ring en s F le rta l ikke sku lde have Ret til ud en In d b la n d in g at træffe en saadan Fo ran staltn ing . I Magistratens R e tæ n k n in g 2) v a r Hovedvægten lagt p aa D irek tionens B rud p aa R eskrip­ tet a f 17. S ep tem b e r 1756 ved trods fo rudgaaende Indsigelse at lade den an d e n G en eralfo rsam ling b eh an d le Lønningssagen. Sam tidig satte m an et S pø rgsm aalstegn ved dens Afgørelse, idet m an fremhævede, at der h v e rk en v a r givet M eddelelse om de tilstedevæ rendes Antal eller de nøj­ agtige Tal fo r A fstem n ingen , og endelig bestred m an Beslutningens Fo r- m a a lstjen lig h ed , idet den fo rm en tlig vilde føre til, at D irek tø rpo sterne blev b esa t u n d e r H ensyn til, hvo r vidt de lysthavende havde T rang til en E k stra in d tæ g t. I S amm en lign ing derm ed v a r det heldigere at have ø k o n om isk uafhæ ng ig e Mænd som Ledere. H vo r m eget en d B illigheden talte for D irek tø rerne s Ønske om Løn, fulgte K ancelliet alligevel M agistraten og lod P a rte rn e vide, at Beslut­ n ingen v a r strid en d e m od F u n d a tsen s 12. Post og derfo r ikke kunde stad fæ stes3). Med d en n e Afgørelse slog m an sig dog ikke til Ro. Di­ re k tø r B arfred , som u tv iv lsom t v a r den d rivende Kraft, v a r ikke en M and, som saa let lod en Sag falde. Var den ene Vej bleven ham spæ rre t, fo rstod h a n strak s at finde en ny. Saaledes ogsaa i dette Tilfælde. U tv iv lsom t p a a D irek tion en s T ilskyndelse henvend te Arvingerne efter D ire k tø r Ole Mandix sig p aa K on to ret og krævede uden Hensyn til K ancelliets Afgørelse, m en i H enho ld til Generalforsam lingsbeslut­ n ing en , u d b e ta lt 400 Rd., som havde tilkomm et ham , hvis B randfo rsik­ ring en s Afgørelse stod ved Magt4). T ilsyneladende v a r D irektionen me­ get spagfærdig,, henv iste A rv ingerne til Magistraten og nøjedes med at anbe fale deres A n d ra g en d e5). R esultatet blev selvlølgelig kun et tor- nyet Afslag6). D e rm ed v a r naaet, hvad a a b en b a rt havde været Hensig­ ten , at b ring e Sagen tilbage til det P u n k t, hvo r den var, forinden Kan- li