KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

82

BRANDFORSIKRINGEN 1731—1795

celliet fik m ed den at gøre. In d e n m a n n u gik v id ere , øn sk ed e m a n at sik re sig In te re ss en te rn e s S tøtte og o pn aa ed e , at de K om m itte red e m ed 68 S tem m e r m od 49 billigede D ire k tø re rn e s L ø n k r a v 1). D e refte r beslu tted e D ire k tio n e n at d rive Sagen p a a Spidsen og lod sig u d e n vi­ de re L ø n n e n u d b e ta le 2). N a a r D irek tio n en vovede et saa d ristig t S k rid t, sky ld tes det O verbev isn ingen om a t h av e faaet nye V a ab en i Hæ nde. I de ved R a a d s tu e p la k a t a f 9. J a n u a r 1769 b e k e n d tg jo rte F o rb e d rin g s ­ p o ste r v a r det fo rm en tlig ud try k k e lig b lev en fastslaaet, a t de 10 k om ­ m itte red e In te re s s e n te r sku ld e væ re » au th o rise red e at p ræ s e n te re det heele In te re s sen tsk ab , og hv ad a f d en n em vedtages og beslu ttes . . . væ re lige saa k raftig t, som det h e ru d i v a r ind fø rt« . D enn e B estemm else h avd e im id le rtid en Hage. H vo rledes k om m e ud over, at S pø rg sm aalet endog i høj G rad ang ik Kassens F o n d og d e rfo r h e n h ø rte u n d e r Magi­ s tra te n ? Dette g jo rd e m a n ved dels a t hæ vde, at det a ld rig k u n d e væ re »noget af Vigtighed«, om ogsaa de to æ ldste D ire k tø re r fik tillag t 200 Rd .s L øn , dels ved — som det afgø rende — at pege paa , at de 400 Rd. slet ikke sku lde udb etale s af Kassens F o n d , m en d e rim o d a f K o n to r­ kassen , d e r nu h avd e n a a e t en S tø rrelse a f 33 000 Rd., og hvis Besty­ relse ifølge 8. P o st i F u n d a ts e n 1731 alene v a r b e tro e t D ire k tio n e n 3). B ehæ nd igh ed en v a r sto r og tillige ægte B arfred sk . Men n u Magi­ s tra ten . Var den tilbø jelig til ved disse Ju ris te rie r at lade sig slaa af M ark en ? Som det v a r at v en te, tyede den strak s til K ancelli og K onge4). S køn t den p ro te ste red e m od L ov ligheden af D irek tion en s skriftlige H en ­ vendelse til In te re ssen te rn e , b en y tted e den um id d e lb a rt efter dens Re­ su lta t til at frem hæ v e det u rim elige i m o d en saa sto r M ino ritet at ville g ennem tv inge D ire k tø re rn e s L ønn ing , tilm ed da K o n to rk a sse n ikke v a r s tø rre , end T ilfæ ldet v ar. E nd elig fan d t M ag istraten det »næppe troeligt«, at D ire k tø re rn e h av d e d riste t sig til u d e n v id e re at lad e sig L øn u d b e ­ tale. Kongens Svar blev en afgø rende Sejr fo r M agistraten. Ved R e sk rip t a f 23. M arts 17705) gentoges F o rb u d e t m od L ø n n en , og det blev p aa lag t at tilbagebetale de allered e hæ vede Penge. A aret efter in d skæ rp ed e yderlige re et kongeligt R esk rip t de forskellige u n d e r M ag istraten so r­ te ren d e K omm issione r, at de h av d e at væ re den lydige og ikk e sæ tte sig m od dens A n o rd n in g e r6). T ilsy n e lad en d e v a r nu alle Veje forsøgt og alle M idler opb rug t. F o r D irek tion en syntes d e r ikke an d e t at gø re en d at tilbagebetale den hæ vede Løn . Alligevel søgte den at fortsæ tte K am pen ved at føre den over p a a det p rin c ip ie lle Om raad e, Kassens Selvstyre. Uagtet det m a a tte synes h a a b lø st at rejse dette Spø rg sm aal lige efter, at F o rb ed rin g sp o ste rn e v a r ud sted t, beslu ttedes det p aa et Møde m ed de D e lib e ra tio n sk omm it- te r e d e 7) at faa det u n d e rk a s te t en næ rm e re D røftelse, h v ilk en Myndig­ h ed d e r egentlig tilk om G eneralfo rsam lingen , og n avn lig h v ad det be­ tød , at in tet a f V igtighed v ed rø re n d e Kassens F o n d k u n d e beslu ttes