KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

BESTYRELSESFORHOLD. STRID MED MAGISTRATEN. DIREKTØRLØN 83

ilden M ag istratens Sam tykke. De D e liberation skomm itterede v a r saa- ledes stadig villige til at støtte D irek tionen og vedtog at træ de samm en m ed 2 In te re s se n te r fra h v e rt K va rter for at blive k la r over, hvad der b u rd e foretages. I). 22. F e b ru a r 1771 fand t Mødet S ted1). D irek tionen v a r en d n u k am p ly sten og hævdede, fo ranlediget ved Lønningsspørgs- m aale ts Afgørelse, at Societetets Rettigheder, n a a r dets B eslu tn inger sku ld e væ re afhæng ige af F o restillinger derim od , syntes »at væ re paa meget svage Fødd er« . Den fastho ld t derfo r sit Ønske om at opnaa en nøjagtig B estemm else a f M agistratens Myndighed og hævdede som sin F o rto lk n in g , at det egentlige F o n d , skab t ved In teressen ternes In d skud og P ræ m ie r og disses F o rre n tn in g , ikke m aa tte rø res, og at f. Eks. Til- sk u d e t til B randvæ sen e t u tv iv lsom t v a r en Bestemmelse, som krævede M agistratens M edvirken. Hvad derim od angik D irek tø rerne s Løn af Kon­ to rkassen , h e n h ø rte den alene u n d e r G eneralforsam lingen. D irek tø rern e bad d e rfo r de D e lib e ra tion skomm itte red e samm en m ed de tilkald te virke hen til, at nogle af disse samm en m ed dem selv og R ep ræ sen tan te r for M agistraten fik d enn e F o rto lk n in g hævet til lovform elig Regel. Nu viste det sig im id le rtid , at In te re ssen te rn e ikke længere ønskede at følge D irek tion en . S pø rgsm aalet om D irek tø rerne s Løn betragtedes som ende­ lig a fg jo rt, m ed en s den p rincip ielle F o rto lk n in g a f F o rb ed ring spo stern e ganske overlodes til D irek tionen , d e r selv m aatte afgøre, om den ønskede S pø rg sm aalet rejst. N ederlaget v a r utv iv lsom t; en H envendelse til Magi­ s tra ten fø rte selvfølgelig ikke til noget R e su lta t2). Nu viste sig hele B arfreds T ræ ttekæ rh ed og S tædighed. Paa egen H a an d fo rtsa tte h an S triden og nægtede h a a rd n ak k e t at betale Pengene tilbage. F ø rs t da D irek tionen tru ed e m ed at tage an d re »Messures«3), og M agistraten henv iste Sagen til retslig Afgørelse4), gav han efter og in d b e ta lte p aa egne og Mandix A rvingers Vegne det hævede B e lø b 5). H e rm ed h avde h an dog ikke ladet Sagen falde, m en begyndte sn art en energisk Agitation to r paa dette og an d re P u n k te r at faa F u n d a tsen ændret*). Hele d en n e K amp g jo rd e næppe Magistraten b lidere stem t og v a r u tv iv lsom t G rund en til, at den sam tidig paa et an d e t P u n k t yppede Kiv og søgte at komm e D irek tionen til Livs ved u n d e r Fo regivende al at varetage In te re ssen te rn e s In teresser at spille disse ud m od deres Le*) Det kan bemærkes, at Brandforsikringen i et Par Tilfælde forstod at sætte sig ud over Forbudet mod at bevilge dens Direktører Løn. Saaledes besluttede man paa Generalforsamlingen d. 18. November 1774 til Gengæld for, at Direk­ tørerne Julbye og Beckman gik ind paa at fungere i endnu 2 Aar, at love dem »et convenable Honorarium«, som derpaa 2 Aar senere blev lastsat til 400 Rd. for hver8). Desuden bevilgedes der paa Generalforsamlingen d. 26. Marts 1778 den forbenværende Direktør og Bogholder Kommerceraad Bech en »don gra- tuit« paa ikke mindre end 1200 Rd.°) 11*