KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

BESTYRELSESFORIIOLD. BRANDFORSIKRINGENS SELVSTYRE I FARE 85

satte de sk a rp e ste K lager over T ilstandene. A dm in istrationen var efter h an s M ening saa uregelmæ ssig som vel mulig, og Styrelsen, bestaaende af 120 »meget u ro lige Fo lk« , v a r Skyld i, at det ved F o rsam lingerne gik »meget u an stæ n d ig t og p a rlam e n ta risk til«. Til dette alm indelige Angreb føjedes den næ rg aa end e Anke, at D irek tionen ved sine Penge­ an b rin g e lse r lod sig lede af Ønsket 0111 at hjæ lpe V enner og Bekendte. E n g en n em g rib en d e F o ra n d rin g v a r en Nødvendighed og kund e alene g enn em fø res ved at lade G eneralfo rsam lingen bo rtfalde og D irektionen afløse a f 3 fo r eet A ar b la n d t Byens rigeste Borgere udnæ vn te Ledere, som k u n m ed M agistratens Sam tykke m aatte u d laan e Kapitalerne. P ri­ o rite te rn e b u rd e a ld rig overstige H alvdelen af V u rderingssumm en og ingen R e stan ce r taales. F ø rs t derved skabtes S ikkerhed for B rand fo r­ sik ringen s F o rm u e , og m an v a r ikke udsat for, som nu v a r Tilfældet, at en a lm ind elig Opsigelse næ ppe vilde indb ringe en F jerdedel af den n om in e lle K apital. D ette Ang reb synes slet ikke at væ re komm et til B rand fo rsik rin ­ gens K und sk ab . I h v e rt F a ld sp o re r m an in tet til det Røre, som utvivl­ som t v ilde hav e væ re t en Følge, hvis det v a r sket. S truensee lod ikke Ho lsteins B etæ nkn ing uæ nset, m en søgte fra anden Side at skaffe sig næ rm e re Besked om B rand fo rsik ringen s An liggender1). H an fik derved at vide, at en a lm indelig Opsigelse af K ap italerne for at nedb ringe L a a n en e til H alvde len a f V u rd e ring ssumm en vilde m edføre en fu ldkom ­ m en U sik k e rh ed i alle K red itfo rho ld . Ligesaa lidt v a r der nogen An­ ledn ing til en Æ n d rin g i S tyrelsesforholdene, idet de allerede fastsatle Regler fo rh in d re d e D irek tionen i baade p aa egen H aand at træffe vig­ tige B eslu tn ing e r og p aa u tilbø rlig Maade at fare m ed Lem pe over for sendrægtige B etalere. Angrebet v a r saaledes afvist og fik ingen videre F ø lg e r; S k rivelsen blev liggende uæ nset b lan d t S truensees an d re P ap irer. D e refter h avd e B rand fo rsik ring en F red lige til 1778, da det a tte r trak op til en alvo rlig Konflikt. P aa T ilskyndelse, b land t and e t af Arve­ p rin s F red e rik , h av d e de D e liberation skomm itterede vedtaget at træffe F o rh o ld sre g le r til u n d e r F o rsik ring sgen standene at optage K øbm ands­ v a re r og m ed d e lt M agistraten, at et Fo rslag derom vilde blive frem sat p a a den første G en e ra lfo rsam lin g 2). Da Magistraten trods den høje P ro ­ tek tio n v a r im o d T an k e n og nedlagde P ro test mod Spørgsm aalets Be­ h a n d lin g 3), og de D e lib eration skomm ittered e und lod at tage Indsigelsen til F ø lg e4), b rø d S triden a tte r ud. E t kongeligt R eskript at 25. Marts 17785) gav im id le rtid B rand fo rsik ring en Medhold, m en fik, da G eneral­ fo rsam lingen fo rkastede F o rslag e t6), ikke nogen Æ n d rin g i fo rre tn in g s ­ p rin c ip p e rn e til Følge. F ø rs t i 1783 kom det til en virkelig B rydn ing , denne Gang om Ansæ ttelsen a f en ny Bogholder. F o r Magistraten v a r det en given i ing, at Afgørelsen paahv iled e den, hvo rim od d e r fra D irek tionens Side blev