KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

86

BRANDFORSIKRINGEN 1731-1795

g jo rt gæ ldende, at det h v e rk e n i.F u n d a ts e n a f 1733 eller F o rb e d rin g s ­ p o ste rn e 1769 m ed et eneste O rd v a r næ vn t, at B ogho ld e ren b lev an sa t a f M ag istraten , og a t det n a tu rlig t m a a tte tilk om m e d en sam m e Myn­ dighed , hv em A n svaret fo r F o rre tn in g s fø re lse n p a ah v iled e , at sørge for F u n k tio næ re r. D isse G ru n d e gik a n ; d e rim o d v a r d et unægtelig lidt d ri­ stigt at p a a sta a , at R e sk rip te t a f 1756 h avd e fritaget M ag istraten fo r alt A n sv ar v e d rø re n d e K a ssen ; tvæ rtim o d v a r det m o d sa tte T ilfæ ld e t1). Til T ro d s for d e n n e Svaghed i A rg um e n ta tio n e n fik D ire k tio n e n M edho ld hos K ancelliet, hv em Sagen til sidst blev forelagt. E t kongeligt R e sk rip t af 24. S ep tem b e r 1783 gav B ran d fo rs ik rin g e n Ret til selv at an tage Bog­ h o ld e r og fritog til Gengæ ld ud try k k e lig M ag istraten fo r e th v e rt d e ra f følgende A n sv a r2). Over d en n e Afgørelse b lev M ag istraten alvo rlig v red og øn sk ed e n u i O v eren sstemm else m ed »den n a tu rlig e B illighed« at blive løst fra e n h v e r F o rb in d e ls e m ed B ra n d fo rs ik rin g e n 3). In d e n K ancelliet vilde tage nogen B eslu tn ing , øn sk ed e det im id le rtid oplyst, om ikk e det T ilsyn , som ifølge 18. Post i F u n d a ts e n a f 1733 sk u ld e føres ved nogle af M agistratens M ed lemm er, v a r den en tilstræ kk e lig G a ra n ti4). Spørgs- m aa le t v a r vanskelig t at besvare. Ved at in d røm m e S an d h ed e n , at T il­ synet i A arenes Løb v a r o p h ø rt, satte m a n unæ gtelig sin P ligtfølelse i et uheld ig t Lys og viste, at det A n svar, som efter F o reg iv en d e tyngede saa stæ rk t, fo rd i det ikke fulgtes a f tilsv a ren d e R ettigheder, ikke engang h av d e bevæget M ag istraten til at opfy lde de alle red e fastsatte F o rp lig ­ telser. Dens S v a r5), som gentog Ø n sket om at faa F o rh o ld e t løst, gik d e rfo r h en over V an sk e ligh ed e rn e m ed nogle alm indelige T a lem a a d e r, at B ran d fo rsik rin g en s Vækst g jo rd e den om ta lte K on tro l u tilstræ kkelig , og al M agistraten? A rbejde d e su d e n v a r vok set saa stæ rk t, at den ikke k u n d e ov e rk omm e det. B ehæ nd ig t, m en ikk e egentlig loy alt ov er for B ran d fo rsik rin g en s D irek tion , som sam tid ig stø ttede den i den s Mod­ stan d m od K rav en e om en n y F u n d a ts, b en y tted e m a n endelig et d. 26. A p ril 1783 fra en Del In te re s s e n te r tilse n d t Udkast*) til at gøre gæ ldende, at d e r ogsaa in d en fo r B ran d fo rsik rin g en næ red e s det samm e Ønske om at faa F o rh o ld e t løst. Dette blev dog ikk e bevilget, m en d e r­ im od h e sten it, at det »indtil videre« sku lde fo rb live ved den fastsatte O rd n in g 0). D e rm ed v a r det g jo rt til et T id sspø rg sm aal, n a a r R esten af den en Gang saa faste F o rb in d e lse m ellem de to M ynd igheder sku lde fu ld stæ nd ig opløses. I betydelige og indflydelsesrige K redse b la n d t B ran d fo rsik rin g en s In te re s s e n te r v a r m a n lang tfra tilfreds m ed dette R esu ltat. Ved afgø­ re n d e L ejligh ed er som i S pø rg sm aalet om U dbytte til de fo rsik red e og om L ø n til D ire k tø re rn e v a r det M ag istraten , d e r h avd e sat sin Vilje igennem . Ing en k u n d e vide, om den ikke ogsaa i F rem tid e n v ilde vise

*) Se S. 94.