KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

88

BRANDFORSIKRINGEN 1731—1795

sig som den stæ rkeste. Mange h a v d e d e rfo r ogsaa væ re t m isfo rn ø je t m ed D ire k tio n e n s O p træ d en og fo rlang t, at den m ed K raft sk u ld e føre K am p en ig enn em og gø re Selskabet til en v irkelig se lv sty rend e O rgan i­ sation , uafhæ ng ig til alle S ider og k u n b e h e rsk e t a f In te re s s e n te rn e s Vilje, saaledes som den gav sig til K ende p aa G en eralfo rsam ling en . Bag ved dette K rav laa Ønsket om at b en y tte d et o p n a a ed e Selvstyre til at skaffe de fo rsik red e Del i d et vok send e O verskud , h v o rfo r det ikk e v a r helt ub erettig e t, n a a r M od stan d e rn e ensidig hæ ftede O pm æ rk som h ed en p aa dette P u n k t. Som S pø rg sm aalet k om til at foreligge, d re jed e det sig im id le rtid ikke i første L in ie om Udby ttet, m e n om B ran d fo rsik rin g en s F o rh o ld til M agistraten. K am pen , som b a a d e b lev lan g og b itte r, fa ld e r i flere Afsnit. Det fø rste fik sit P ræ g a f V in h a n d le r F re d e rik B arfred . D en n e Mand e r en a f de m æ rk elig ste S k ikk e lser in d e n fo r det 18. A a rh u n d re - des k jø b e n h a v n sk e B o rg e rs k a b 1). T a k k e t væ re et rigt G ifterm aal og sin ubestridelige Dygtighed o p a rb e jd ed e h a n som V in h a n d le r og In d e h a v e r a f R a ad h u se ts S tad skæ ld e r en betydelig V irk som h ed og fik sam le t en saa sto r F o rm u e , at h a n v a r i S tand til a t købe H o v ed g aa rd en »Ben- zonsdal«. Ogsaa i B yens offentlige L iv tog h a n ivrig Del, n av n lig som Medlem a f de 32 Mænd. H a n v a r im id le rtid en y d e rst s trid b a r N a tu r, hvis L iv sb an e e r betegne t ved en lang Ræ kk e S trid ig h e d e r m ed saa god t som alle, m ed hvem h a n kom i B erø ring . Det e r næ pp e m u lig t at a a b n e en P ro to k o l eller b lade i A k tstykker, som a n g a a r Byens H isto rie i sidste H alvdel a f det 18. A a rh u n d re d e , ud en h v e rt Ø jeb lik at støde paa en a f B arfred s m ang e B e tæ n k n in g e r og F o rslag . Nogen frem rag e n d e S tilist v a r h a n ikke. De e r altid u k la re og taagede og m ed en Stave- m aad e , som e r h in sid e s alle R eg ler; d e rim o d v id n e r de m ed H en syn til sk a rp e U d tryk om en betydelig O p findsom hed . Som D ire k tø r i K jøben ­ h av n s B ran d fo rsik rin g h avd e B arfred væ re t den d riv en d e K raft i A rbej­ det for Udbytte til In te re s s e n te rn e og L ø n til D ire k tø re rn e . Det N ed er­ lag, d e r v a r blevet R esu ltatet, viste h am M ag istratens Magt og g jo rd e h am opsat p a a a t knæ k k e den. H an fra tra a d te som D ire k tø r, m en ov er­ tog Hvervet som Del ib e ra tio n sk om m ittere t fo r S n a re n s K v a rte r og li k derved det fo rm e lle G rund lag fo r sin Opposition. 1774 tog h a n fat p aa V æ rk e t2). B ran d fo rsik rin g en v a r da efter h a n s O verbev isn ing k om m e t i sto r »Confution og Uorden« . . . » form edelst jn d lø h e n d e U rigtigheder«. Dertil v a r to A arsager. Da Selskabet ikke ejede nogen v irkelig F u n d a ts, m en m a a tte lade sig nø je m ed F o rb e d ­ rin g sp o ste rn e a f 1769, v a r det at ligne ved »eet Skib i H avsnød u d en R o e r og Compass«, »eet H un s bygt p aa Sand«. D esuden sk ab te Magi­ s tra ten s Ind flydelse »een dobelt A dm in istra tio n og sæ rsk ilt D irection (uligt jm o d alle a n d re frie In teressen tskabe r)« og fo raarsagede derved en alm ind elig U tryghed , som g jo rd e , at saa m ange a f In te re s s en te rn e