KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

BESTYRELSESFORHOLD. FR. BARFREDS OPPOSITION 89 ikke v ilde ud sæ tte sig for at faa deres B eslu tn inger p aa G eneralforsam ­ lingen u n d e r k e n d t og d e rfo r a fh o ld t sig fra at give Møde. Paa disse M angler k u n d e d e r k u n ra ad e s Bod ved Udstedelsen af en ny F u n ­ dats. D ens G ru n d ta n k e sku lde væ re B rand fo rsik ringen s Selvstændighed og U a fhæ ng igh ed til alle S ider eller næ rm e re bestem t: dens In teressen ­ te rs »F rjelied , Bet og E y en d om til Gassen«. F o r at opn aa dette k ræ ­ vede h a n n u p a a 69 In te re ssen te rs Vegne, at G eneralfo rsam lingen skulde n ed sæ tte en e k s tra o rd in æ r Komm ission, bestaaende a f de Deliberations- k om m itte red e og 2 a f h v e rt Kvarters Komm itterede, i all 36 Mænd. Dette Udvalg sku ld e i S am ra a d m ed D irek tionen og nogle af Magistratens M ed lemm er træ k k e L in ie rn e op for B rand fo rsik ringen s frem tidige Stil­ ling og d e rp a a o v erd rag e et U nderudvalg at ud arb ejd e en ny F undats, som p aa den følgende G eneralfo rsam ling sku lde forelægges og derefter ind sendes til kongelig Stadfæstelse. Det fø rste S k rid t v a r Indk a ld e lsen af den ek strao rd inæ re General­ fo rsam ling . A llerede p aa dette P u n k t viste det sig, al Barfred mødie en uov erv ind e lig Modstand. D irek tionen lod til at væ re fu ldkomm en tilfreds m ed F o rh o ld en e , som de var, og fandt, at In teressen terne ikke k u n d e stille yd erlig e re K rav til Kassen end E rsta tn in g i Ildebrandstil- fadde. Den øn sk ed e d erfo r slet ikke at ind lade sig paa nogen S trid m ed M agistraten. Skøn t B arfred Gang efter Gang og i stadig skarpere V end inge r k ræ vede en G eneralfo rsam ling afho ld t og til sidst lod sit F o rlan g en d e o v erb ring e a f N o tariu s publicus, naaede han ikke et Skridt videre. D irek tion en s Op træ den v a r lidet m andhaftig. I Stedet for selv at træffe B estemm elsen tyede den til Magistraten og bad den om at lægge sig im ellem . Ved en enk e lt Lejlighed modtog den en kølig A fv isning1) og fik at vide, at det v a r dens egen Sag at afgøre, hvo r vidt den vilde føje B arfred , og at M agistraten først havde Anledning til at gøre sin Vilje gæ ldende, n a a r d e r fra D irek tionen forelaa U nderretn ing om den paagæ ld end e G eneralfo rsam ling s Dagsorden. P aa D irektionens gentagne A nm o d n in g e r lod den sig dog om sider fo rm aa til Ind sk riden . F ø rst al- k ræ v ed e den B arfred en F o rk la rin g 2) af h an s m ange m ind re vel over­ vejede U d tryk , f. Eks. hv ad h an m en te med B emæ rkn ingen om , at der i Selskabet ra a d e d e en sto r »Confussion og U o rd e n « , at m an følte »stoer In comm o d a tio n « etc. D erpaa indgik den m ed Fo restilling til K ancelliet8) og g jo rd e dette opm æ rk som paa, at B arfred v a r en ubelejlig Person , d e r tid ligere h avd e g jo rt sig b emæ rket ved skadelige Forslag, og hvem det vilde væ re heldigt at tilkendegive, at det v a r D irek tionens Sag og ikke In te re ssen te rn e s at b estemm e en Generalforsam lings Afholdelse. K ancelliet efte rkom A nm o d n in g en 4) og gav Barfred det Raad for f r e m ­ tid en ikke o ftere at frem komm e m ed slige Forslag. A llerede A aret efter havde B arfred glem t Advarslen, f o r at »fore­ kom m e Hævd og i T ide paa ta le m in egen sam t MedHnteressenteres Bet 12