HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

København under Erik af Pommern 85 Domsmyndighed i Ægteskabssager, ligesom den vilde holde Hævd over Ægteskabet. Dernæst, vedtoges en Del nye Bestemmelser, der elter Tidens Tanker skulde puste nyt Liv i de gamle Former. De var væsentligt rettet mod den lavere Gejstlighed. Den skulde reformeres, Sæderne skulde forbedres og Cølibatet overholdes. Ellers havde man mest rent ydre Ting for Øje, f. Eks. hvordan Præ­ sterne skulde gaa klædt. B iskopperne paalagdes det at føre Opsyn med Afladshandlen, og Grænserne mellem de forskellige Sogne og Stifter blev trukket skarpt op. Kærnepunktet i Forordningen maa dog siges at ligge i Bestemmelserne om Klostrene og Tiggermunkene, som florerede stærkt i Begyndelsen af det 15. Aarhundrede. Tidligere havde Paven ved Exem tionsbreve1) søgt at lægge dem ind under Pavestolen. Nu lagde Ærkebiskop Peder Lykke Klostrene og deres Gods samt Hospitaler og andre hellige Steder ind under B iskoppen i Stiftet. Han skulde føre Opsyn med Abbeder og Priorer, og disse skulde aflægge Regnskab for ham. Endelig indskræn­ kedes Tiggermunkenes Friheder. Man kan ogsaa se, at Frue Kirke i København i dette Tidsrum voksede i Betydning for det k irkelige Liv i hele Norden. Heri havde Kong Erik sin Del. Han fik nem lig i 1433 Pave Eugen IV til at bevilge, at de, der fra alle de nordiske Riger besøgte Frue Kirke, her fik den samme Aflad, som de, der besøgte St. Petri ad Vincula i Rom, dog kun paa Festdagen for Jomfru Marias Fødsel og paa de 8 Dage, der følger umiddelbart efter denne Festdag.2) At man ogsaa i Udlandet regnede med Frue Kirke, ses af, *) Exemtion: Personers eller Institutioners Befrielse fra deres or­ dinære kirkelige Øvrigheds Jurisdiktion. De kom saaledes til at staa direkte under Paven. 2) Acta pontificum Danica III, Nr. 1681, ed. A. Krarup og J. Lindbæk.