HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

100 August Nielsen Peblingebro til den nuværende Nørrebrogade, laa paa venstre Side af Vejen Ejendommen Blaagaard, hvis Jor­ der naaede helt ud til den nuværende Griffenfeldtsgade. De senere Gader Blaagaardsgade og W esselsgade var dengang Alleer i Blaagaards Have. Vest for Blaagaard laa Gaarden Solitude, der af Magistraten var bortforpag- tet, og endelig laa Vest for denne Ejendom en Bevært­ ning med Have ud til Nørrebro, som hed »Lille Ravns­ borg«, og som senere blev et yndet T ilflugtssted, hvor man holdt »Gravøl«. Paa højre Side af Vejen laa nærmest Søen Store Ravnsborgs Have, der gik til Fæ lledvejen, derefter kom nogle Marker, som snart blev til Gartnerhaver, og ved Møllevejen, eller Jødevejen, som den da kaldtes, gik Vejen til Jødernes Kirkegaard, som laa ved Sandgra­ vene. Saaledes var de Lokaliteter, som den Del af B efolk ­ ningen, der skulde have sine døde begravet, maatte be­ færde i Regn og Sne, i Storm og Sol, og at Magistratens Gave ikke blev modtaget med udelt Taknem lighed, sku l­ de den snart faa Erfaring for. Ganske vist kunde den forholdsvis roligt tage imod Fattigkomm issionens spy­ dige Bemærkninger om, at »man intet havde at erindre imod denne i sig selv højst nyttige, men for Hospitalet (Vartov) i Henseende til Ligenes Udførelse bekostelige Foranstaltning«, men den fik en haard Nød at knække, da Un iversitetet og dettes mægtige Patron Statsm inister Grev Johan Ludvig Holstein rejste Spørgsmaalet 0111 , hvorledes man skulde forholde sig med Ligbæringen, naar Transporten skulde foregaa ad disse lange Veje. Siden 1711 havde Ligbæringen været en Eneret for Studenterne, der boede paa Regensen, og Ordningen var den, at Studenterne mødte i Sørgehuset, har Liget til L igvognen og fulgte med denne til Kirken, eller hvis Kirken laa i Nærheden, eller det var fattige Folk, som