HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

Assistents Kirkegaard 107 blev taget i Brug d. 6. Nov. 1760, efter at Indvielse var sket ved en Tale af Stiftsprovst og Sognepræst ved Vor Frue Kirke Magister Henrik Biitzow. Det er den Del af den nuværende Kirkegaard, som strækker sig langs Ka­ pelvej indtil Inspektørboligen og langs Nørrebrogade til Hukket i Muren. Den omgives endnu af den Mur, som blev opført ved dens Anlæg. I Længden var den 300 Alen, i Bredden 120 Alen, ialt 35.600 Kvadratalen i Areal. Desuden var uden for Muren ved den nuværende Kapel­ vej paa Hjørnet ud mod Nørrebrogade opført en Graver- bolig paa et 586 Kvadratalen stort Areal. Det var altsaa efter vore Begreber en meget lille Kirkegaard, kun halvt saa stor som den i Brønshøj. Sognenes Stykker laa saa- ledes, at Nikolaj Kirke fik det, der laa nærmest Nørre­ brogade, derefter fulgte Helliggejst Kirke, Vor Frue, Tri­ nitatis, St. Petri og længst mod Syd, altsaa i Nærheden af det nuværende Kapel, Vartov og Vaisenhuset. Muren blev opført efter Tilbud af Philip de Lange og blev bygget af F lensborg Mursten. Den er to Sten tyk og 3 Alen høj, Fundamentet IV 2 Alen dybt og 5 Kvarter tykt. Hele Arbejdet kostede 4509 Rdl. I Muren var der 4 Porte. Inden for Porten fra Nørre Landevej gik en Vej eller Allé gennem hele Kirkegaar- den. Gravene var ikke som nu smaa Havestykker, men paa de Steder, hvor Kisten blev nedsat, blev Jorden sat op i en Tue, som i et Aar holdtes i Orden af Kirkegaar- den, men derefter forfaldt, hvis Fam ilien ikke tog sig af den. Dette var naturligvis kun i ringe Grad Tilfældet, i alt Fald i de første 25 Aar, da kun de fattige blev begra­ vet her, medens de mere velhavende holdt sig til Kirker­ ne og deres Urtegaarde i Byen. I 1785 blev det første Fam iliegravsted købt paa Kirke- gaarden, idet Etatsraad Johan Samuel Augustin, der var første Sekretær i Generalitets- og Comimissariatskollegliet, havde fastsat i sit Testamente, at han ønskede at begra