HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

112 August Nielsen til dem, saaledes at de deltog i de fælles Udgifter med den Procentdel, som Arealet udviste. Næste Aar naaede man saa vidt, at Muren kunde udbydes i Licitation. Det blev bestemt, at der mod Nørrebrogade skulde være 4 Porte, og Forskrækkelsen fra den uhyggelige Graver- karle-Sag gav sig Udtryk i, at der ved den nuværende Nørrebros Runddel blev anbragt Gitter, saa at man ude­ fra kunde følge, hvad der foregik paa Kirkegaarden. Muren blev opført af F lensborg Mursten i en Tykkelse af 2 V 2 Sten, 3 Alens Højde over Jorden og 2 Alens Dybde i Fundamentet, der sattes i Kampesten. Murhøjden fulgte Terrænet. Murens Længde var i alt 1694 Alen. Arbejdet blev overdraget Murmester Laurits Thrane ved Kontrakt af 4. Juli 1804 og kostede 19.099 Rdl. 3 Mark 14 Sk. Ud mod Fæ lleden blev gravet en Grøft i hele Murens Læng­ de. Afvandingen skete gennem en Grøft, der fortsatte i en Rende under Ladegaardsaaen, og videre gennem en Grøft paa Garver Rings Ejendom. Det var nær ved, at den nye Kirkegaard havde givet Anledning til en helt moderne Omordning af Kirke- gaardsvæsenet, idet der inden for Komm issionen rejste sig stærke Røster for at ordne Kirkegaarden som en a l­ m indelig Kirkegaard, der altsaa skulde være fæ lles for alle Sogne. Det var navnlig Magistratens Medlemmer, som havde Interesse for dette Spørgsmaal, men da de særlige Menigheder, Petri, den katolske og de refor­ merte erklærede, at de ikke ønskede nogen Plads der­ inde, hvis de ikke fik hver sin Kirkegaard, afgjordes Sagen ved Kancelliskrivelse af 30. Maj 1805, saaledes at hver Kirke fik sit Stykke. Der var ogsaa stærk Meningsforskel med Hensyn til, hvorledes Kirkegaarden skulde anlægges, idet Stads­ konduktør, Professor Rawert og Viceborgmester, Pro­ fessor Jens Bang hver fremkom med sit Forslag. Hvor­ ledes Rawerts Mening sejrede og Kirkegaarden blev