HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

Assistents Kirkegaard

123

Købesum vil man faa 37V 2 Rdl. i Rente pr. Td. Land, hvilket er mere end den højeste Forpagtningsafgift, og selv om Kirkerne bør betale noget mere, vil 8 Sk. pr. Kvadratalen eller 1166 Rdl. 4 Sk. pr. Td. Land være ri­ geligt, idet man af saadan Kapital faar 46 Rdl. 64 Sk. aarligt. Herved endte saa Sagen, Magistraten rørte aldrig si­ den ved Betalingsspørgsmaalet, og de 8 Sk. blev Grund­ lag siden for ethvert Køb af Kirkegaardsjord, lige til det sidste Stykke Jord blev solgt. Selv om de Helliggejstes Kirkeværger havde sejret, kom de dog, som det saa ofte gaar her i Verden, ikke til at nyde Sejrens Frugter, og fik ikke Halvdelen af deres Købesum tilbage. Fra 1864 blev ved Salg af Jord til Kirkerne bestemt, at den vederlagsfrit skulde falde tilbage til Kommunen, naar den ikke længere anvendtes til Kirkegaard, men denne gavnlige Bestemmelse, som, hvis den havde væ­ ret fastsat fra Begyndelsen, vilde have afværget de van­ skelige Erstatningsspørgsmaal, som engang vil rejse sig, kom for sent til at faa synderlig Betydning. Salget af Jord gik nu sin regelmæssige Gang. Naar en Kirke kom i Bekneb for Jord, henvendte den sig til Ma­ gistraten, Kæmneren udviste Stykket, og Skøde blev ud­ stedt. Fremgangsmaaden var som Hovedregel den, at et Stykke Jord først blev udlagt til Frijordskirkegaard, hvor de fattige fra alle Sogne blev begravet. Naar denne havde ligget i 20 Aar efter den sidste Begravelse, blev den udstykket til Kirkerne. Efter at den store Frijords­ kirkegaard var udlagt i 1806 under Matr. Nr. 26, blev i 1828 ny Frijordskirkegaard paa ialt 68.345 Kvadratalen udlagt under Matr. Nr. 31, 202 og 219, og i 1836 toges et nyt Stykke i Brug under Matr. Nr. 31 B paa 55.206 Kva­ dratalen. Der er ingen Grund til at fordybe sig i de enkelte Transaktioner, men for at lette Oversigten vil nedenfor