HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

Assistents Kirkegaard 1 4 9 gere skulde have deres døde i Jorden. Man har en Op­ gørelse fra 1867 over de Indtægter, der gik i Gravernes Lomme for Vedligeholdelse af Gravsteder, idet Raad- mand Rée i sit Forslag til Omordning af Bestyrelsesfor­ holdene ogsaa kom ind paa dette Punkt. Han anslaar det Antal Gravsteder, som vedligeholdes af Graverne, til 6000 å 16 Kvadratalen, hvilket svarer til 6 Kvadrat­ meter, og beregner, at de for hvert Gravsted faar 3 Rdl., altsaa i alt 18.000 Rdl. Fordeles dette Beløb mellem de 3 Gravere, faar de hver 6000 Rdl., en for Datiden kolos­ sal Indtægt, selv om de maa betale for at faa Arbejdet, som kun bestod i at holde Gravstedet rent for Ukrudt, rive Gangene og maaske lægge Grus paa, udført af de antagne Arbejdere. Reducerer man Indtægten herved med V 3 , hvad der sikkert er meget for højt, naar de op paa en Lønning af over 4000 RdlL Hvor meget det be­ tød i Datidens Mønt, belyses klart, naar man ved, at en Borgmester indtil 1874 lønnedes med 3000 Rdl., Skole­ direktøren med 2000 Rdl. og en Kontorchef med 1600 Rdl. Det var altsaa særdeles fede Bestillinger, og man for- staar derved bedre, at de følte sig som kongelige Em- bedsmænd, der kunde negligere baade Borgmester og Raad og ikke brød sig om, hvad Helliggejstes Kirkes Værge kunde finde paa at give Besked om. Deres Umed- gørliglied stod i omvendt Forhold til deres Indsigt i Ar­ bejdet og i Varetagelsen af deres Pligter. De laa ogsaa i vildt Slagsmaal med de private Arbejdere, som i den høje Betaling for Vedligeholdelse af Gravstederne saa en Mulighed for at trænge sig ind i Arbejdet, og allerede i 1839 hører man om, hvor ubehageligt det var for den tilsynsførende Værge at skulle dele Sol og Vind lige mellem disse stridbare Parter. Det forsøgtes at faa Kan­ celliet til at forbyde privat Arbejde paa Kirkegaarden,

Made with