HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

152 August Nielsen Relief af Dajon staar der endnu, men Gravhø jen selv er forsvunden, dens Plads bevokset med Ugræs og Vild­ planter, fuld af Sten og hæslige Uhumskheder; og om Geheimearkivar F inn Magnussens Grav: »Det er et lille snævert Gravsted uden Hegn eller Hæk, uden Minde el­ ler Mærke, indtil for faa Dage siden bevokset med Græs og Tidsler. Det er i Aar just et Hundrede Aar siden, den­ ne navnkundige Lærde blev født; det er formodentlig i den Anledning, at man i Mangel af andet og bedre har hyldet hans Minde ved at bortrydde T idslerne fra hans sidste Hvilested«. Om Torkil Badens Grav skrives: »Ind­ til for kort Tid siden saa denne Grav ud som et Vildnis; i Aar er den paa Dr. Burman Beckers Foranledning b le­ vet Legatgravsted og vil saaledes frem tidig b live holdt i sømmelig Stand«; og saaledes kunde man blive ved. Man faar et kedeligt Indtryk af Uhygge og Forsøm thed, som sikkert ikke er uberettiget, men for at afslutte den­ ne nedslaaende Skildring med et Billede, som giver en helt anden — og romantisk — Opfattelse af Kirkegaar- den, dog sikkert kun gældende den Del af den, hvor som Borgmesteren sagde, Terrænet var indtaget til Ejendoms­ gravsteder, bør man læse, hvad den svenske Digter Carl August Nicander i »Minnen från södern« har skrevet om den først i Halvtredserne som Indledning til et Digt 0111 »Assistence-Kirkegaarden«. Han skildrer en Tur til Kir- kegaarden, som han mente var en af de skønneste i Eu ­ ropa. »Løvfulde Træer, skyggefulde Gange, aabne og lyse Steder, Monumenter, som beskygges af løvfu lde Træer, Popler og Taarepile, Urner og Kors, som om ­ slynges af Rosenranker, Vellugt, Fuglesang gøre Dødens Bolig til et lidet Paradis«. Ja saadan skrev han, men han var ogsaa Digter. Efter at Kirkegaarden i 1879 var overgaaet til Magi­ straten, blev det længe nærede Ønske om en Inspektør dog ikke straks opfyldt, idet man ikke vilde afsked ige