HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

De københavnske Hørkræmmere og Islandsk Kompagni 183 handels vigtighed i forskellige henseender. Ved den tilfør­ tes kongens langt borte liggende undersaatter paa Island deres livsnødvendigheder, hvorfor de igen emplojerede de­ res lands produkter, som for det meste bestod i uomgæn­ gelig nødvendige fødemidler til billig pris, hvorved flaaden og sømagten, samt befolkningen i København og flere ste­ der havde et godt spisekammer, og den var tillige en nød­ vendig aftager af rug til mel og brød, samt andre kornvarer til brændevin. Ved den holdtes mange af landets skibe i farten, hvilket var af stor betydning, ikke alene for søfol­ kene, men ogsaa for haandværkerne, som smede, rebsla­ gere, sejlmagere og bødkere m. v., samt en mængde andre folk, som de paa havnene farende købmænd, underkøb­ mænd, arbejdskarle og drenge. De islandske varer, især platfisk og ulden gods, debiteredes for størstedelen uden­ rigs, og indhentede penge i landet. Ifølge kompagniets ok- troj skulde skibene tidlig paa foraaret udredes fra Køben­ havn til Island, af hvilken grund det var nødvendigt, at kompagniet havde lov til at sælge en del af de islandske varer saa hurtigt og godt, som det bedst kunde, for at skaffe penge til kompagniets fond, hvoraf det havde at ud­ rede saa store summer som afgift og landskyld til den kgl. kasse, fragter og hyre til søfolkene, som alt maatte erlæg­ ges uden henstand, ligesom betaling for kornvare m. m. til ny udredning. Den islandske vare, særlig klipfisk iaf alle slags, kunde ikke taale at henligge usolgt længer end højst et aar, medmindre den skulde blive bedærvelse underka­ stet. Hvis nu hørkræmmerlavet skulde blive eneberettiget til udsalg af islandsk klipfisk, som i gode fiskeaaringer kunde blive 800— 1000 Pd., og dette ikke vilde aftage kompag­ niet mere end f. eks. halvdelen af dets klipfisk, saa kunde de islandske købmænd ikke vide, hvad de skulde købe eller sælge, og følgelig vilde de ikke kunne aftage Islands ind­ byggere al deres vare; betalingen herfor var de eneste penge, landets indbyggere havde til1at købe danske varer,