HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

4 J. Gudmundsen-Holmgreen Jeg kunde ikke glemme den, og før jeg vidste af det, var jeg hovedkulds paa Jagt efter Oplevelser. Og langt om længe kom jeg saa ogsaa til Thorvaldsen. Men da havde jeg i Aarevis søgt Selskab med andre Store end ham og deriblandt med en Række, som Thorvald­ sen af gode Grunde ikke havde kendt. Bortset fra mit meget tidlige Bekendtskab med Thor­ valdsen kan jeg saaledes sige, at jeg først mødte ham langt hen i min Udvikling. Og naar jeg nu gir m ig af med hans Arbejde, er der visse Sider af det, jeg har um iddel­ bar Glæde af, men i det store og hele savner jeg den Følelse af Samspil mellem Kunstværket og mig selv, som jeg har, naar jeg af og til staar overfor den Kunst, jeg føler m ig stærkt knyttet til. Mine Forsøg paa at nyde Thorvaldsens Kunst degra­ deres til Betragtning, hvor jeg bøjer mig i Beundring for visse Egenskaber ved hans Talent og konstaterer Mang­ len af andre Egenskaber, der for m ig er saa vigtige. Jeg skal prøve at forklare hvorfor. Den Kunst, som jeg er lykkeligst ved at opleve, maa først og sidst være Medleven i Livet selv, omsat i intens Form . Og intens Form vil for Sculpturens Vedkom ­ mende være et Resultat af lykkelig overstaaet Kamp mellem Naturens Kød og Blod og Stenen, en Kamp, hvor B illedhuggeren er den sejrende Feltherre, der præger Slagets Gang med sin Kraft og Aand — og det saa stærkt, at man mærker, det gælder Livet selv. Denne lykkelige Kamp har frembragt en Harmoni mellem Inspirations­ k ilden i Naturen og den i Stoffet, en Harmoni, saa Bære­ evnerne biir presset til det yderste, til Fremhæven af Karakteren baade af Naturen og Stoffet. Selve den haandgribelige Form, B illedhuggeren ser i Naturen og genoplever i sit Materiale, faar heri helt nye Virkemidler, han maa derfor føle for begges Udtryks­ former paa samme Tid.