HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5
2 0 2 Victor Krohn som: Stjerne-, Artilleri-, Elefant-, For tun-, General- og Svanestok. Det er andetsteds1) meddelt, at Oprindelsen til fire af disse Navne stammer fra de daværende Marke tenderiers Skilte, nemlig: en Stjerne, en E lefant, en For- tunaskikkelse og en Svane, medens Oprindelsen til Gene ralstokkens og Artilleristokkens Navne skyldes henholds vis, at Kommandanterne indtil 1725 fortrinsvis havde deres Bolig i den første, medens det til Fæstningen hø rende Artilleri oprindelig var indkvarteret i den sidste. O fficielt benyttedes Nummerbetegnelsen til op imod 1820, men allerede lang Tid forinden havde de nye Navne dog i den Grad vundet Hævd, at de anvendtes for første Gang i Vejviseren for 1799. Første Gang der høres Tale om Stokkene, er gennem en Kontrakt af 3. April 1663, hvor det drejer sig om Op førelsen af »31 Barakker å 1100 Rdl.«2) Betegnelsen »Ba- rakke« er iøvrigt, i hvert Fald for Kastellets Vedkom mende, et ret elastisk Begreb; thi snart anvendes det for Stokken i sin Helhed, »Stokbarakke«, snart for en saa stor Del af denne, som enten til Gade- eller til Gaardsiden, markeredes ved en Gadedør med et Vindu paa hver Side, og snart endelig kun for et enkelt Rum (Værelse); i det følgende vil det vise sig, at Betegnelsen i sin Oprindelse er blevet fortolket paa endnu en fjerde Maade. I Marts og April 1664 findes der paany Kontrakter, hvor der for Barakkernes Vedkommende denne Gang er Tale om en Opførelse af 12, hvilket altsaa ialt skulde give 43 Barakker. Andre Steder tales der om »c. 30«,3) om »en stor Mængde Barakker«4) og om »nogle velind rettede Barakker«;5) men idet vi holder os til Kontrak 1) Hist. Medd. om Kbhn. 2. I. 471. 2) Milit. Repert. 2. V. 378. 3) Meidell: Militarismen i Danmark. 47. 4) Carl Bruun: Kbhn. II. 176. 5) Pontoppidan: Danske Atlas Kap. IV. 172.
Made with FlippingBook