HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

6 J. Gudmundsen-Holmgreen Og det var dog i Ler, han arbejdede, men han opnaaede sjældent den fine indholdsrige Form , som Leret kan hjælpe en til, om man behandler det følsom t. Jeg tror, han skulde have skaaret i Træ. Man ser i et Par tidlige Ungdomsarbejder — blandt andet i det Konkurrencerelief med Drengen hvilende sig til en Stamme — saa um iskendelige Evner for naturlig levende Modelleren Menneskeformer. De er meget rigere, finere og følsommere gjort, end han senere forsøgte det. Den intense Formgivning var ikke hans Styrke. Havde han arbejdet direkte i det Materiale, han tænkte sig Arbejdet udført i i dets endelige Skikkelse, kunde han have faaet udviklet sin Sans for Sculptur. Den Methode, han anvendte, først selv at modellere i Ler og dernæst lade Medhjælpere hugge Stentingen efter Gipsen, for saa en ­ delig selv at lægge sidste Haand paa Værket, kan føre til ganske ukunstneriske Resultater og berøver under alle Omstændigheder saare let Kunstneren den Chance, der ligger i under Arbejdet med selve Stenen at lære dens Krav og Væsen at kende. Maaske var saa ogsaa hans Relieffer blevet bedre. De er vidunderligt smukt og harmonisk komponerede, hvis man ser paa dem som Tegninger: flademæssigt. Han tegner sine Relieffer, mere end han former dem i tre D imensioner. Hans Tegninger er pragtfulde. Mesterlige i Forkortninger er Skikkelserne og L inier­ nes Spænding indenfor Rammerne; alene den selv fø lge­ lige og skønne Maade, han lader Figurer finde Ligevægt i en Cirkel, er overordentlig betagende. Men jeg kan ikke lide den manglende Forbindelse i Dybden mellem Bag­ grund og Figurer, der forsvinder ubehageligt ind i Væg­ gen bagved, selv om Fremgangsmaaden er overlegent lo ­ gisk gennemført. Sit Mesterskab viser han i sin Sans for den anatom isk rigtige Sammenhæng, den organiske Opbygning af det