HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

2 0 4 Victor Krohn Af Oversigten fremgaar det tillige, at de fire vestlige Stokke tilsammen har haft 62 Barakker eller 31 Dobbelt­ barakker, medens de to østlige har henholdsvis 24 og 12. Ad denne Vej ser man, at de fire vestligste Stokke maa være opført i 1663 og de to østligste i 1664, hvad ogsaa paa anden Vis lader sig forklare ved, at Kystlinien ved Kastellets Anlæggelse havde gaaet omtrent fra Port til Port, saaledes at de to sidstnævnte Stokke — selv om de alle 6 kom til at ligge paa mere eller mindre opfyldt Grund — laa paa et Sted, hvor der før den Tid havde væ­ ret Vand, og saaledes først kunde opføres efter, at der forinden havde fundet en yderligere Opfyldning Sted, og naar der senere blev klaget over, at Stokkene sank i den fugtige Grund,7) har det sikkert særlig været disse to Stokke, Talen har været om. Det ses da ogsaa, at da man begyndte at anvende Barakkerne til Indkvartering af det Mandskab, som arbejdede paa det ny Værk, blev Ordren herom givet paa et saa tidligt Tidspunkt paa For- aaret 1664, at Opførelsen af de to Stokke end ikke kan have været paabegyndt.8) Stokkene bestod oprindelig kun af to Stokværk, Stuen eller Underbarakken og 1. Etage eller Overbarakken (senere Mellembarakken), samt Loftsrummet under Ta­ get. Stokkenes Bredde var overalt den samme som nu, nem lig 8,94 m, medens Højden var 10,98 m. Længden har altid været som nu, maaske med Undtagelse af Ar­ tilleristokken; men da de oprindelige Maal (i Fod) næppe er helt korrekte, anføres Maalene her efter Stadskon­ duktørens Kort i 1:1000 fra Aaret 1913, og det viser sig her, at Generalstokken er den længste med 89,5 m, m e­ dens Artilleri-, Elefant- og Svanestok er 87 m og Stjerne- og Fortunstok kun 58 m. Elefant- og Svanestok har end­ nu hver sine 18 Barakker og Stjerne- og Fortunstok hver 7) O. Nielsen: Kbhn.s Hist. V. 12. ff. 8) Milit. Repert. 2. V. 379.