HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5
2 1 4 Victor Krohn »Mellembarakken«, og hvor der lidt efter lidt blev an skaffet Vindovne, skønt de var dyrere end Bilæggerovne, da Forholdene ikke tillod Anbringelse af disse sidste. Som en Følge af denne Omplacering blev Loftsetagerne i større og større Grad benyttet til Indkvartering i hvert Fald for de Gemene. Endelig i 1767 tog man for Alvor fat paa ogsaa her oppe at skabe lidt bedre Belægningsforhold for Mand skabet; dette store Arbejde strakte sig over 6 Aar. Man begyndte med Artilleristok, hvor hele Loftsetagen blev ryddet og nedbrudt, og da det nye Tag rejste sig, havde man hævet hele den øverste Del godt 2 m, idet man samtidig havde slaaet alle de mange utætte Kvist vinduer sammen til den Mansard-Etage, vi kender fra vor Tid, hvorved Stokkene fik den smukke og karakteristiske Form, som de har bevaret siden da. I 1768 tog man fat paa Stjerne- og Fortunstok, i 1769 paa E lefant- og Gene ralstok, og endelig sluttede man i 1772 af med Svanestok. Til den rationelle Ombygning medgik der 11000 Mur sten, 10000 Tagsten og 108 nye Vinduer. Var Loftsetagens Kvarterer saaledes blevet forbedrede, saa det stadig galt ud med Underbarakkerne, hvor Gul vene, der endnu i 1798 kun bestod af Brosten, tilmed laa lavere end Gadens Niveau; da der ogsaa manglede Sok kelstene, trængte saavel Regn- som Grundvandet ind, saa at Gulvene paa visse Aarstider stod under Vand, hvoraf fulgte, at man f. Eks. i 1785, da Inventariet var saa mangelfuldt, at man end ikke havde et tilstrækkeligt Antal Sengesteder, maatte lægge løse Brædder over Bro stenene, for at Mandskabet herpaa kunde rede deres Natteleje. Til fælles Afbenyttelse for Underofficerer og Gemene i deres Fritid var der i Stokkene blevet indrettet 12 smaa Brandstuer, af hvilke Fod folket benyttede de 10 og Ar tilleriet de 2; i disse Stuer lod Oberst Sames opsætte
Made with FlippingBook