HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

2 1 6 Victor Krohn klagede sig over Rotter og andet Utøj; disse Klager gen­ tages Aar for Aar, og deres Tal er legio. Uagtet man delvis havde faaet forbedret Mandskabets Belægningsstuer, maatte man dog endnu i Eksercertiden lægge det indkaldte Mandskab paa det allerøverste Loftsrum, der selvfølgelig nu var blevet saa meget mindre end før; dette blev dog forbudt i 1824, fordi Tagene blev ødelagte. I Underbarakkerne var man efterhaanden gaaet over til at lade Gulvet bestaa af Mursten, hvad der dog ikke hjalp paa Fugtigheden. Endnu i vor Tid kan man finde Rester af disse Murstensgulve paa de Steder, hvor de gamle Kaminer havde været. Langt senere begyndte man at lægge Trægulve; men da ogsaa disse raadnede op i Løbet af kort Tid, lod man i Tiden fra 1842 til 1848 Stokkene forsyne med Stensokler. Aarstallene for denne Reform er tilmed blevet foreviget paa en Maade, hvorom sikkert ikke mange ved Besked. Man maa være begyndt med Materialgaarden, hvor der i den nordøstligste Sten er indhugget: »C.VIII« og i den nordvestligste: »1842«, medens der maa være sluttet af med Fortunstokken. hvor der mellem Nr. 8 og 10 i Soklen staar indhugget: »1848 F. VII«. Da Trægulvene vedbfev med at raadne, for­ søgte man en Tid og sikkert med stort hleld at lægge Brædderne paa et tykt Lag Avner, der tog Fugtigheden. Først i 1845 blev Lofterne i Mansard-Etagen gibsede, ligesom det Træpanel, der indtil da havde dannet Yder­ væggen, blev erstattet med Bindingsværk. I 1859 blev der bevilget 1000 Kr. til Udbedring af Stokkene.23) Noget af det mest gennemgribende ved denne Lejlighed var, at man paany foretog en rationel Udvidelse af Sam lingsstuerne, idet man nu fordoblede dem baade i Højden og i Bredden, saa at de ialt kom 23j Kbhn.s Fortifikation 1860—61.