HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

8 J. Gudmundsen-Holmgreen harmonisk proportionerede og skønt skabte Menneske­ legeme og i sin Evne til at bruge denne Sans uden Brask og Bram, men netop saa selvfølgeligt, at man ikke faar Skygge af Anelse om, hvor overordentligt vanskeligt det er for en alm indelig Dødelig, blot dette at faa en Statue til at staa ordentligt paa Benene. Med legende Lethed skaber han sine Skikkelser, i ens­ artede Stillinger, men dog tilstrækkeligt varierede til at overbevise en om, at han magtede enhver naturlig Be­ vægelse. Med hans Kendskab til den m enneskelige Organisme fulgte i Sporet, saa at sige, hans Blik for Maaden, hvor- paa et Menneske bevæger sig naturligt, hvilket igen sik ­ kert har udviklet hans medfødte Trang til Balance og Harmoni. Han komponerer flere Figurer sammen lige saa selvfølgeligt harmonisk, som den enkelte, aldrig trænger nogen Disharmoni sig ind. Denne Virtuositet gør alle hans Skikkelser saa over­ bevisende menneskeligt organiske* Men i hans Grupper gør en lignende Egenskab sig gæ l­ dende som i Reliefferne: De er frontale uden Dybde, den tredie Dimension føles ikke stærkt nok. Ogsaa i hans Portraiter mærker man Virtuosen. Hove­ det sidder altid rigtigt paa Halsen, og Balancekompo­ sitionen er den finest mulige. I Busterne har han forøv­ rigt nærmet sig Naturen noget mere um iddelbart end el­ lers, og Resultatet for Formens Vedkommende er blevet, at den virker mere oplevet og derfor bedre. Men mange af hans Portraiter bærer Præg af at være Hastværksar­ bejde uden Inderlighed eller indgaaende Karakteristik af Modellen. Jeg tænker stadig paa Gipsgengivelserne, thi Marmorbusterne er grelle Exempler paa Thorvaldsens uheldige Fremgangsmaade. Trækkene er bogstaveligt ud ­ viskede i Marmoret, Formen gjort ringere og banaliseret. Overalt ser man Mærker af F il og Rasp, disse Værktøjer,