HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

2 3 2 Skat Arildsen terverdenen hverken nogen religiøs Interesse, kristelig Be­ vægelse eller kirkelig Retning fremtrædende, endsige her­ skende. Selvfølgelig var der enkelte Studenter, som fælles religiøs Sympati knyttede nøje sammen; men langt det overvejende Flertal1af de unge religiøst bevægede Akademi­ kere var udprægede Individualister. De færreste var støbt i en bestemt kristelig Form, de fleste levede et isoleret re­ ligiøst Liv, lyrisk drømmende, følelsesbetonet, lidet tynget af dogmatiske Grubleriler og etiske Skrupler — de teologisk Studerende blev vel i sidstnævnte Henseender i nogen Grad paavirket af Studiet. De religiøst bevægede Studenter re­ præsenterede ikke Menigheds-, men Enkeltmandskristen­ dom. Man dyrkede sin Gud i sit Lønkammer; men aandelig Blufærdighed og Tidens Takt og Tone forbød En at tale derom i dagligt Omgangsliv. Kirken søgtes ikke meget af Studenterne; Mynster og Grundtvig havde vel hver deres Flok Studenter, som trofast samledes om deres Prædike­ stol; men ingen københavnsk Præst kunde da kaldes Stu­ denternes Præst. Religiøst set savnede de et Samlingsmær­ ke — Martensen blev det i nogen Grad, men typisk for T i­ den ikke fra Kirkens Prædikestol, men fra Højskolens Ka­ teder, ikke som Forkynder, men som Forelæser.26) Hvad var det da for Forelæsninger, Martensen holdt? I det filosofiske Fakultet læste han i 4 Sommersemestre 1838 — 41 Moralfilosofi og Sibbern Logik; saaledes delte de mid­ lertidigt den afdøde Poul M. Møllers Rusforelæsninger imel­ lem sig, indtil lic. theol. Rasmus Nielsen, der som nybagt Licentiat havde virket et Aarstid som Privatdocent i Teo­ logi, blev udnævnt til Filosofi-Professor 1841.27) Diet var Diktatforelæsninger, Martensen holdt, med Undtagelse af det sidste Ruskursus, som han holdt paa Grundlag af sit, af Hensyn til Russerne hastigt udarbejdedie, kortfattede, mesterligt disponerede » Grundrids til Moralfilosofiens Sg- 26) jfr. A. Lunddahl anf. Art., 322—24. 27) H. L. M. I, 155, 156.