HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

10 J. Gudmundsen-Holmgreen de Overbevisning i Thorvaldsens Kunst; jeg har ikke F ø ­ lelse af nogen tvingende Nødvendighed ved Tilblivelsen; hvis jeg havde det, vilde jeg lægge mindre Vægt paa hans Mangler. Thorvaldsen m isforstod Antiken. For selv om han kendte den slappe og sidste Del af den, har den dog mere Nerve end hans. Han lærte de rent ydre Apparater at kende og saa ikke det vigtigste hos den og standsedes i sin frie Udfoldelse. Hans samtidige Freund, der aldrig naaede at udvikle sine rige Evner og fine Personlighed tilstrækkeligt, har mere Billedhuggersind. Det kan saaledes ikke nytte at ville give Tiden hele Skylden. Thorvaldsen rnaa selv bære sin Del af Ansva­ ret. Den Ro, han hentede hos Antiken, blev hos ham til en Pose af liden Interesse. For at en behersket Ro kan faa nogen Mening for mig, maa jeg føle, at der er noget, som biir behersket. Det føler jeg hos Grækerne fra det 6te Aarhundrede. Deres Ro dækker over sydende Lidenskaber, det viser deres vidunderlige Formgivning og hele H engivelse i Ar­ bejdet. Jeg kan mærke gennem deres Arbejder, at de har elsket denne Form, og hvad der boede bag den, og at de har lidt for den. Deres sjæ lelige Spænding fulgte med over i Stenen og gav den evigt Stempel af samme Spæn­ ding og Nerve. Opfattelsen af Naturen og af Stenen er gaaet op i en Eenhed, og der er organisk Sammenhæng i Stentingen mellem Sten og Emne, i Stenen selv og i Skikkelsen, ogsaa anatom isk, dog ikke slavisk, men saa det virker overbevisende. De største Virkninger beror ofte paa Overdrivelse — ogsaa i anatom isk Henseende — Belastning, men aldrig Overbelastning. Nu om Stunder, da vi jo henter Indtryk fra disse Ting og prim itiv og 100 Aars europæisk Sculptur, Thor­ valdsen ikke kendte, har vi vistnok i længere Tid været