HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5
3 1 8 Niels Gårtig Naar de af Vand og Brand ødelagte Sager havnede paa Værkstedet, blev Arkivalierne først skilt ad Blad for Blad, et Arbejde af overordentlig stor Vanskelighed, idet det hele var saa fast sammenbrændt, at det kun kunde gøres med største Forsigtighed. Man rensede saa hvert Blad saa lempeligt som muligt; selve Lapningen foregik paa en anden Maade, end man alm indeligvis anvender, man brugte her Pergamynpapir, som købtes i Speier. Statsarkivet i Speier har 25 Aars Erfaring, hvad Bru gen af Pergamynpapir angaar, og paastaar, at Sager be handlede for 25 Aar tilbage med Pergamynpapir er ab solut tilfredsstillende af Udseende. Papiret er meget gennemsigtigt; dog vil jeg ikke anse det for at være særlig stærkt, men da det altid opklæbes paa begge Sider af det ødelagte Blad, bliver det ikke rin gere end Lapning med Japan-Papir. Silketyl anvendes ikke til dette Arbejde, det vilde blive for dyrt til de Mængder, det her drejer sig om, og er heller ikke prak tisk i Brugen; man skal helst til disse Arbejder kunne smøre det Materiale an4) med Klister, som det forbrænd te skal overklæbes med. Selve Opklæbningen foregaar paa følgende Maade: Man skærer Pergamynpapiret til lidt større end det øde lagte Ark, saaledes at der senere kan skæres ren Kant paa det, overpensler det med tynd Klister tilsat konser verende Midler. Det ansmurte lægges paa en Gummipla de; det ødelagte Ark lægges nu forsigtig ned paa Perga mynpapiret, dog lader man en bred Kant staa som Mar gin hele Vejen rundt. Da Bladet som Regel er gaaet itu i Ryggen, klæbes det, saaledes at der ogsaa i Arkets Mid te staar en bred Kant, en meget fornuftig Foranstalt ning, naar man senere skal false Arket sammen, man 4) Det fra Tysk overtagne Ord »ansmøre« er det tekniske Udtryk for denne Proces.
Made with FlippingBook