HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

2 2 Skat Arildsen stendom er naturligt samhørende og samarbejdende Mag­ ter (1825).20) Som Evangeliet tager Sigte ikke paa denne eller hin enkelte Side af Mennesket, men paa det hele og fuldstændige Menneske, saaledes kommer det religiøse Liv da ogsaa i ligelig Grad til at gennemtrænge det m en ­ neskelige Væsen som Helhed og ytre sig som en harmo­ nisk Samvirken af baade Følelse, Tænkning og Vilje (1844, 1853) .21) Som Kristendommen er Fuldendelsen af Aabenbaringen og vel at mærke af en Aabenbaring, der om fatter hele Livet, henvises Kirken af Aabenba- ringsordet til at gøre Brug af enhver Form, hvorunder det guddommelige har aabenbaret sig i Guds rige og mangfoldige Verden (1853) ,22) Baade den kristelige H i­ storie, der om fatter et helt Persongalleri, og den kriste­ lige Lære, som. udtrykkes i Billeder og Lignelser, opfordrer ogsaa uvilkaarligt til kunstnerisk Fremstilling (1844) ,23) Det er altsaa ganske i x\abenbaringens Aand, naar den kriste­ lige Kultus tager i sin Tjeneste enhver Form, der tjener til Fremme af Fromhedslivet. Den kristelige Kults H i­ storie omfatter da ogsaa saavel Homiliens og Salmedigt­ ningens som den k irkelige Billed- og Tonekunsts H isto­ rie (1853).24) Først ved Kristendommen har saavel den himmelske Skønhed aabenbaret sig i Kunstens uudtøm ­ melige Rigdom for Menneskeheden, som den skabende Kunstneraand er hævet til en for Antiken ukendt Højde. Kilden til Kunstens højeste og reneste Liv maa sikkert søges i »Religionens Helligdom« (1825).25) 20) s. F.: Catholicismens og Protestantismens Kirkeforfatning, Lære og Ritus. Kbh. 1825, 789—90. 21) Udvikling af de chr. Hovedlærdomme 473. — s. F.: Christelig Troeslære. Kbh. 1853, 120. 22) Chr. Troeslære 437. 23) Udvikling 473. 24) Chr. Troeslære 437. 25) Cath. o. Protest. 790, 796.