HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

2 4 Skat Arildsen lede dog her ind (1825, 1844, 1851).29) Resultatet er b le­ vet, at »en uæsthetisk Eensform ighed« og Ligegyldighed for k irkelig Kunst og Symbolik præger ikke alene den reformerte, men ogsaa den lutherske Kultus (1853).30) I Protestanternes »nødlidende Kirkebygninger« hersker i Alm indelighed »frastødende Nøgenhed og iisnende Kul­ de« (1859, 1878).31) Men hvorfor skulde den evangelisk ­ lutherske Kultus ikke kunne hæves til et højere og vær­ digere Trin, naar en alm indeligere udbredt kirkelig Sans sejrer? (1844).32) Som Luther var »ikke blot Or­ dets, men ogsaa Tonens og B illedets Vurderer«, saa- ledes bør den lutherske Kirke da ogsaa bryde med gam ­ mel Slendrian og arbejde paa en friere, fuldere og var­ mere Udfoldelse af Kultusformerne (1851).33) Takket være Luther er Tanken om en hellig Kunst da ikke frem ­ med for os evangelisk-lutherske Kristne. Al Tale om en speciel protestantisk Kunst, altsaa som Modstykke til ka­ tolsk Kunst, betragtede Clausen dog i 1825 som vistnok nærmest hørende den fjernere Frem tid til, saaledes i sin Ungdoms teologiske Hovedværk, »Catholicismens og Protestantismens K irkeforfatning, Lære og Ritus«. En Menneskealder senere kunde han i sit Livs sikkert b e­ tydeligste Arbejde, »Det evangeliske Kirkelivs Nutid og Fremtid« (1859) konstatere, at Tanken om en særlig evangelisk-luthersk Kunst endnu da kun i ringe Grad var trængt ind i det kirkelige Liv, en Opfattelse, han ikke fandt Anledning til at ændre, da han i 1875 daterede 20) Cath. o. Protest. 784 flg., NB. 789. — Udvikling 476— 77. — s. F.: Den Augsburgske Confession, oversat og belyst ved historisk­ dogmatisk Udvikling. Kbh. 1851, 278— 79. 30) Chr. Troeslære 445. 31) s. F .: Det evangeliske Kirkelivs Nutid og Fremtid. Kbh. 1859, 422 (2. Udg. Kbh. 1878, 658). 32) Udvikling 477. 33) Den Augsburgske Confession 279—80.

Made with