HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

3 6 Skat Arildsen (1844) .70) Som sand Kunst er hellig, kristelig Kunst, er den sande Kunstner den gudbenaadede Kunstner. Prin­ cip ielt set hævder Clausen altsaa Menneskets, og det vil i denne Forbindelse sige Kunstnerens frie Selvbestem ­ melse overfor Gud. Den gudbenaadede Kunstner maa følgelig være en saadan, der røgter sit af Skaberen givne Kunstnerkald, vel at mærke som personlig Kristen. En saadan Slutning holder dog næppe Stik. Efter den Clau- senske Opfattelse af Selvbestemmelsen synes tværtimod Kunstnerens skabende V irksomhed at være det a fgø ­ rende, hans personlige Stilling til Kristendommen det underordnede. Clausens to Taler, der har Thorvaldsen til Genstand, tyder stærkt herpaa. Ved Festen i Hotel d ’Angleterre for den hjemvendte europæ iske Berømthed (7. Oktober 1838) h ilser han i Virkeligheden Thorvald­ sen som kristelig Kunstner. Andet Indtryk kunde T ilhø ­ rerne dengang ligesaalidt faa som Læserne nu. Var Clau­ sen da uvidende om, at Thorvaldsen var religiøst ind iffe ­ rent? Eller stikker Fejlen i hans princip ielle Syn paa Forholdet m ellem Kristendom og Kunst, Gud og Kunst­ ner? I begge Henseender var der da Mulighed for, at Clausen i Aarenes Løb sk iftede Opfattelse, udviklede sig. Intet tyder dog herpaa. Ganske vist skulde det være mærkeligt, om Clausen ikke kom paa det rene med Thor- valdsens religiøse Stilling under deres flereaarige, nære Samarbejde paa Frue Kirkes kunstneriske Udsmykning. Ihvertfald holdt han (30. Marts 1844) en Mindetale over Thorvaldsen i Kunstakadem iets Antiksal, hvor hans Syn paa den hensovede Kunstner er det samme som i 1838. Selvoan Clausen ikke holdt en Gravtale i Kirken, men en Mindetale i Antiksalen, saa var det dog ikke blot den kunstbegejstrede Lægmand, men ogsaa den Kristne og Teologen, der talte. Og nu som dengang maatte Thor- 70) jvf. nærv. Afh. S. 27.