HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

H. N. Clausens Syn paa Forh. ml. Kunst og Kristendom 37 valdsen efter Clausens Fremstilling opfattes som den kristne Kunstner, der naturligt hørte Kirken til. Her er selvfølgelig ikke Tale om at give den tyske Præst og Kirkearkæolog Heinrich Otte Ret, naar han principielt hævder, at »en vantro Kunstners Indbildnings­ kraft aldrig kan frembringe et kristeligt Kunstværk«. Efter hans Opfattelse er den kristelige Aand Kildesprin­ get for det kristelige Kunstværk; dette bliver saaledes en af Aandens Ytringsformer. Følgelig kan kun den Kunst­ ner, som er personlig Kristen, skabe et kristeligt Kunst­ værk. Han og ingen anden. — Med fuld Føje proteste­ rer da ogsaa den norske Kunsthistoriker L. Dietrichson mod en saadan Betragtning, der i lige Grad modsiges af Psykologi som af Historie. Han skelner bestemt mellem Kunstnerens personlige L ivsanskuelse og den kunstneri­ ske Fantasi. Det karakteristiske for Kunstnerfantasien er netop at kunne inspireres af de store Livsværdier, og­ saa de religiøse. Den absolut nødvendige Betingelse for at kunne skabe et kristeligt Kunstværk er altsaa ikke, at Kunstneren er personlig, overbevist Kristen, men der­ imod, at Kristendommens Livsværdier ihvertfald har en relativ Betydning for ham, da de ellers ikke vilde kunne befrugte hans Fantasi.71) Nej, Spørgsmaalet drejer sig ikke her om Thorvald- sens kristelige Kunstværk — det er som saadant hævet over al Tvivl — , men 0111 Clausens Ret til at betragte ham som kristelig Kunstner, som personlig Kristen. E f­ ter Clausens principielle Syn paa Kristendom og Kunst og hans Thorvaldsen-Taler vil det være naturligt at dra­ ge den Slutning: hvor der er Tale om Gud og Kunstne­ ren, er det væsentlige, at Kunstneren skaber, inspireret 71) Heinr. Otte: Handbuch d. kirchlich. Kunst-Archäologie d. deutsch. Mittelalters. 3. Aufl. Lpz. 1854, 1. — L. Dietrichson: Om­ rids af den kirkelige Kunstarkæologi. Kria. 1902, 5—6.