HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

5 5 2 Carl C. Christensen P. F. Koch, afholdtes i et af Universitetsauditorierne, der knapt nok kunde rumme de mange Tilstedeværende, Mænd i alle Aldre lige til 18 Aars Knøse. Den, fra hvem Tanken om Oprettelsen af Korpset var udgaaet, var Skolebestyrer A. G. 0 . Hauch (Digterens Søn), og denne indledede Mødet med at anbefale Korpsets Dannelse til alle de tilstedeværende, idet han paapegede de yderst farlige Forhold ved vore offentlige Bygninger og Samlinger. Tillige udtalte han med Hensyn til det foreslaaede Korps, at det var Meningen, at de frivillige, der meldte sig for at assistere, skulde fordeles mellem de københavn­ ske Samlinger, hvor de da i de tidlige Søndagstimer blev gjort bekendt med Museernes eller Bibliotekernes Indret­ ning og fik Anvisning paa, hvad der først og fremmest skulde reddes. Indlederen støttedes i sit Forslag af Gehejmearkivar A. D. Jørgensen og Arkitekt V. Klein samt af General Ernst og Murermester C. P. Wienberg, ligesom der blandt de øvrige tilstedeværende var udmærket Stemning for Op­ rettelsen af Korpset. Men da meldte Oppositionen sig, idet den 80-aarige Ge- hejmekonferensraad J. N. Madvig besteg Katederet og i meget hvasse Ord ivrede imod Oprettelsen af Korpset, som syntes ham fuldstændig overflødigt, da det efter hans Mening vilde komme til at skorte paa den nødvendige Disciplin indenfor samme, uden at han dog gav nogen nærmere Grund for sin Paastand. Han endte sin Tale, der var holdt i en skarp Tone, med at udtale, at hvis han som Universitetsbibliotekar var kommet ud for et saadant Korps, vilde han, naar det i paakommende Tilfælde meldte sig hos ham for at assi­ stere, ganske roligt sige: »Vil De, mine Herrer, stikke af!« De, der har kendt »gamle Madvig«, vil maaske erindre, at han, baade naar han gik eller stod paa en Talerstol,

Made with