HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

5 0 Victor Krohn ved Døden d. 1. Juli 1816 paa Frederiks Hospital efter et apoplektisk Anfald. Den 6. Juli 1816 blev den i 1778 fødte Kaptajn å la suite Henrik (Jacob) Linde ansat som Vagtmesterløjt­ nant. Hans aarlige Lønning var ved Ansættelsen 525 Rdl., hvortil kom de 5 Rdl. pr. Maaned for T ilsynet med Stats­ fangerne. Imod tidligere Tider var denne Lønning jo til­ syneladende stor; men takket være Statsbankerotten var der indtraadt en Dyrtid, der i den Grad havde forrykket Pengenes Værdi, at Fortidens Lønninger, der allerede i Forvejen havde været smaa nok, ikke længere formaa- ede at gøre sig gældende. For Lindes Vedkommende ind- traadte der im idlertid snart efter Forhold, hvorved hans Lønning yderligere steg, samtidig med, at rigtignok og- saa hans V irksomhedsomraade og ikke m indst hans An­ svar forøgedes i en ret betydelig Grad. I Juli 1817 havde nem lig Fangerne i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset paa Christianshavn sammenrottet sig om et fæ lles Forsøg paa at bryde ud. Dette Forsøg skænkede kun et ringe Antal en stakket Frihed; men Bygningen blev ved den deraf følgende Brand og Beskydning ganske uanvende­ lig efter sin Bestemmelse, og det blev da besluttet at ind ­ rette de to Krudttaarne henholdsvis i Dronningens og Grevens Bastioner, af hvilke det sidste nu forlængst er nedrevet, som Fængsler for dem. For T ilsynet med disse Slaver, »Krudttaarnsslaverne«, fik Linde et aarligt T il­ læg af 200 Rdl. Den 22. Oktober 1820 fik Kastellet en ny Invasion af samme Slags, idet to Lokaler i 1. Etage af Arrestbygningens nordre Fløj blev indrettet til Fængsel for ca. 25 Slaver, som ved Opsætsighed, U forligelighed, hyppige Undvigelser etc. havde vist sig farlige for den offentlige Sikkerhed.24) Ogsaa for T ilsynet med disse blev der tilstaaet Linde 200 Rdl. aarlig. 24) Ingk. Ark. Nr. 217.

Made with