HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

6 0 Gudrun Nissen handlende, f. Eks. Klædeboderne, Smedeboderne (Smede­ gade) og Skinderboderne.1) Disse førte fra Gammeltorv mod Nordøst til Kødmangernes, Slagternes, Boder, som netop i Begyndelsen af det 15. Aarh. flyttede fra Tysk- mannegade (Vimmelskaftet) til Bjørnebrogade, der saa fik Navnet Kødmangernes Gade (Købmagergade). Paa Gammeltorv laa Raadliuset, paa Hjørnet af Nørre­ gade og Studiestræde (Raadhnsstræde). Byen havde 3 Kirker foruden Frue Kirke: St. Petri Kirke, St. Nikolaj Kirke og en St. Glemenskirke, der laa i den nuværende Frederiksberggade. Der var kun eet Kloster i Byen: det i 1238 grundlagte Graabrødrekloster, som laa paa Graa- brødretorv. Det i 1296 af Biskop Johannes Krag opret­ tede Helligaandshus (domus Sancti Spiritus) var Fattig- og Sygehus.2) Uden for Byen h insides St. Jørgenssø laa et St. Jørgenshus, der var Hospital for spedalske. Disse Bygninger samt Borgen var af Sten, ellers var Husene alm indeligvis bygget af Træ. I Jordebogen af 1380 næv­ nes kun et Par borgerlige Stenhuse i Tyskmannegade, Nørregade og Klædeboderne. De adelige Huse var mu ­ ligvis af Sten. Oppe omkring Frue Kirke laa den gamle Landsby. Terrænet lige inden for Søerne var Bymark. Uden for Sortedamssøen laa Fælleden. Byen ejede ogsaa Vester- fælled, der stødte op til Valby Mark, og St. Jørgens Mark uden for St. Jørgenssø. Denne Mark begrænsedes af La- degaardsaaen. ! ) Skinderne: Haandværkere, der tilbereder Skind (Garvere), samt syr i Skind, især til Klæder. 2) 1475 blev Helligaandshuset tillige Kloster for Den Helligaands Orden (Duebrødrene). 1530 ophævedes Klosteret, men Hospitalet bestaar den Dag i Dag. I 1606—07 flyttede det til den tidligere Kro »Vartov« ved Strandvejen, hvorefter Stiftelsen fik Navn. I 1934 flyttedes den til »Gammel Kloster«; jvf. Hist. Meddi. 3. I. 1. f.

Made with