HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

74 Gudrun Nissen saaledes Bagere af Bagning, Skomagere af Skomagerger­ ningen, Smedene af deres Haandværk o. s. v. For at faa et saadant Haandværk skulde man, som ovenfor nævnt, betale lige saa meget som for at blive Borger. De, der ikke havde et Haandværk, skulde ernære sig af Købmandsskab og af intet andet. Købmændene blev en højere Klasse inden for Borgerne, da kun disse kunde blive Borgmestre og Raadmænd i Byerne. Borgmestrene og Raadmændene skulde sammen med Fogeden føre Kontrol med, at Haandværkerne udøvede deres Haand- tering, og at Forordningen ikke krænkedes i nogen Ret­ ning. Desuden skulde de sørge for, at de, der var blevet optagne som Borgere, var stadige og bofaste. Kongen maa sikkert ogsaa have paalagt en Maksimalpris paa Va­ rerne, thi Forordningen byder Borgmestre og Raadmænd at paase, at »thet engen tiidh eller køp vpa nogher stycke dyrkes«, at til ingen Tid maatte ved noget Køb nogen Ting blive dyrere. Det passer ogsaa godt ind i den regulerende Tendens, der gaar gennem Forordningen. Den nye, danske Borgerstand blev ogsaa gennem For­ ordningen beskyttet mod fremmed Konkurrence. For­ budet mod Landkøb var rettet mod de fremmede Gæ­ ster.1) Desuden bestemtes det, at ingen Gæst maatte handle med Gæst paa Torvedagen, førend det ovenfor om talte Tegn var taget ind Kl. 10. Hvad angaar Byens Styrelse, fik dens Borgere ikke Lov til helt at styre sig selv. Kongen fik gennem Fogeden Haand i Hanke med den. Den Kontrol, som Borgmestre og Raad skulde udøve, skulde foretages sammen med Fogeden. Heller ikke havde Borgerne Magt til at afsætte Borgmestrene. De kunde kun klage til Kongen og hans Raad, at de ikke røgtede deres Hverv godt.

1) Gæster kaldtes de fremmede Købmænd, der kom til Byerne for at handle.

Made with