KongligeDanskeMisikkonservatorium_1867-1917

den anden Side: Sebastian og Philip Emanue l Bach, Händel og Gluck samt de gamle Nederlændere og Italienere. Det var lians Verden. Alt det andet kunde han ikke gaa med til. F ranz Liszt som Komponist kunde han ikke fordrage. Af Liszts umaadelige P roduktion var der kun ét eneste Stykke, der fandt Naade for lians Øre: den lillebitte Piéce »La consolation«! Og dog var han s Aand saa elastisk, at h an som 80-aarig kunde sidde og lytte interesseret til »Tri* stan«, spillet igennem paa Klaveret af Nevøen Gustav Helsted! Hvordan var nu denne mærkelige Mand som Lærer? — Ingenting for den, der ikke forstod ham , og som han ikke forstod. — Alt for den, der forstod ham , og som han forstod. Som sagt, ude af Stand til at »spille for«, saa Eleven kunde faa et levende Billede af, hvorledes Værket, h a n studerede, skulde lyde, havde Edvard Helsted kun Ordet til sin Raadighed, men det formaaede han ogsaa at bruge som faa. Logisk var h a n i sine pædagogiske Principper, og Logik forlangte han af Eleven. Undslap der denne en ulogisk Bemærkning, — lynsnar som en Ørn slog han sin Klo i den ulykkelige og naglede liam fast med han s egne Ord. Intet Under, at Eleven havde vældig Respekt — eller snarere vanvittig Rædsel — for ham. Men var Angsten ved nærmere Bekendtskab overvunden, blev Respekten parret med en inderlig Hengivenhed. Hvor forstod han ikke at klargøre for Eleven, hvad han iordrede af ham , og hvorledes Fordringen skulde opfyldes! Og det var ikke alene, hvor det drejede sig om den mu s i­ kalske Side af Sagen, men ogsaa hvad kun angik det rent tekniske. En ganske særlig Evne havde h an til at faa de tekniske P rincipper sat i Forbindelse med det musikalske Indhold. Han, der selv var Idealist og Skønhedsdyrker, kunde ikke øve sin Gerning, uden at der faldt et poetisk Skær over den. Og grundig var han som faa. Som Lærer vilde h a n til Bunds i Tingene; al Overfla­ diskhed var ham en Rædsel. Det var ikke nok, at Eleven