KongligeDanskeMisikkonservatorium_1867-1917

36 hænde, at han , na a r han blot havde læst nogle faa Takter igennem af et Elev-Arbejde i Kompositions-Timen, mcd sin blaa Blyant slog en tyk Streg over hele Resten af Arbejdet med den Bemærkning: »Naa, saa gaar nok Møllen videre«. Og til m ind re begavede Klaver-Elever kunde han komme med Ytringer som: »I behøver saamænd ikke at øve jer saa meget; I skal blot have rigtig meget Talent«: Men han kunde ogsaa inspirere og give Idéer, som slog an, og ingen var gladere end Gade, naa r h a n mærkede, at han s Raad ba r Frugt. Hans Raad gjaldt ikke blot musikalske Anliggender i Undervisningstimerne. Han var som en Fade r for Eleverne og hjalp dem mangen Gang i private Vanskeligheder, som h an mærkede eller fik at vide, de havde at kæmpe med. Og der var en helt bedstefaderlig Hyggelighed i den Maade, hvorpaa han, n a a r han var i godt Lune, trakterede de unge med Godter. Betegnende for Gade var de saakaldte musikhistoriske Foredrag, han holdt for alle Eleverne undet Et. Det var ikke »Musikhistorie« i almindelig Forstand, h a n her do­ cerede ; han lagde ikke megen Vægt paa Datoer og Aarstal, og strengt videnskabelig var han s Undervisning m indst af alt. Men h a n gav sine Tilhørere et Indblik i Musikhisto­ riens Aand , — hvad der var mindst ligesaa frugtbringende for dem som en Indprentning af saa og saa mange Reali­ teter, man kunde læse sig til i enhver Haandbog. I sine Foredrag om Musikens Udviklingsgang kunde Gade godt komme ind paa alle mulige andre Om raade r af Kunst og Aandsliv overhovedet, og saadanne Digressioner var ikke tilfældige; han havde sin bestemte Mening med dem: at bibringe Eleverne en mere almindelig Dannelse, vække deres Sans for det skønne, hvor det saa fandtes, i Natur og Kunst, i Billedkunst og Litteratur saavel som i Tonekunst, aabne deres Øjne lige saa godt som deres Øren. Han, der selv var en saa ualmindelig belæst Mand, med en Alméndannelse, som faa Musikere baade herhjemme og udenlands h a r kunne t rose sig af, og som h a n havde