KongligeDanskeMisikkonservatorium_1867-1917

42 ham at forisætte. Han var jo ganske vist en Mand, der kunde overkomme det utrolige, men der blev ogsaa fra alle Sider lagt overordentlig stærkt Beslag paa ham. Han var den Gang »Koncertmester« ved Det kgl. Teater, d. v. s. »anden Kapelmester«, og allerede Teatertjenesten optog ham meget. Desuden havde han »Cæcilia-For- eningen« at passe, hvor hele det kunstneriske An­ svar hvilede paa h am alene, og man forsfaar, at med de Fordringer, h a n stillede til sine T ro p ­ per i Foreningen, og med de forbløffende Resulta­ ter, h a n opnaaede med d em , var det saasandt ingen Sinecure at være General! Dertil kom en vidtstrakt privat Virk­ somhed som søgt Lærer i baade Klaver og Sang, — og saa havde Rung endelig, trods disse mange Slags Opgaver, der paahvilede ham , Tid og Trang til selv at komponere. Hans Flid og Arbejdskraft var enestaaende, han s Iver i Gerningen, enten den faldt ved Scenen paa Kongens Ny­ torv, ved Cæcilia-Foreningens Prøver, ved Undervisningen i Konservatoriet og i Hjemmet eller ved Skrivebordet, hvor hans talrige Kompositioner blev til, — overalt var den lige varm og interesseret. Han var ikke alene den fuldblods Musiker, men ogsaa den altid energiske Pædagog, der ikke skaanede Eleven, saalidt som h an skaanede sig selv. En overordentlig n idkæ r og samvittighedsfuld Lærer mistede da Konservatoriet i Fr. Rung, der senere efter sin