KongligeDanskeMisikkonservatorium_1867-1917

44 fattelse var, hvor sikker og soigneret han s pianistiske Teknik. Og m a n syntes, at den Bleghed, der kunde være over han s Spil i de senere Aar, naturnødvendigt hørte med til det. Der va r Race over h am og han s Kunst, en F inhed og Renhed, som virkede forædlende og høj nende paa han s Tilhørere i Koncertsalen og paa han s Elever i Undervis­ ningstimerne. Det gjaldt nu om at skalfe August W ind ing en Efter­ følger. En ko rt Tid overtog Frk. J ohanne S tockmarr han s Timer, men da h u n mente ikke at kunn e forene den bundne I,ærergerning ved Konservatoriet med sine hyppige Koncert­ rejser, overdroges Undervisningen til F r u A gnes A dler i J a n u a r 1900. — Windings P lads i Bestyrelsen var den 1. Ju li 1899 bleven besat med Professor O tto M alling , der havde virket som Lærer (i Klaver, Harmonilære og Kontra­ punkt) fra 1883 og altsaa var fuldt fortrolig med Konserva­ toriets Forhold, og som snart skulde vise sig i Besiddelse af udpræget administrative Evner i Slægt med N. W. Gades. Saa indtraf, ku n 3 Fjerdingaar efter Windings Død, J. P. E. H artmanns . Med h am forsvandt den sidste af Konservatoriets 3 Grundlæggere — som Malling skrev i Aarsberetningen 1903: »en Lærer, som i Genialitet og Personlighed stedse vil være et lysende Eksempel for den yngre Generation; sammen med N. W. Gade h a r h an givet Konservatoriet dets særegne Præg og skab t Traditioner, som længe vil bevares.« Det er en Torsdag Kl. 1, oppe i Musikkonservatoriet ved Vestervold. Ude paa Gangen stimier Eleverne sammen fra de forskellige Klasser, unge Piger og dunhagede Kaval- lerer, der passiarer, drøfter T imens og Dagens Begivenheder. Pludselig Tavshed. Døren fra T rappen gaar op, og ind træder J. P. E. H art - mann for at give sin Undervisning. Ærbødig viger Eleverne til Side for den høje Oldingeskikkelse, der hilser venligt til alle og forsvinder ind i en temmelig stor Stue, den saa- kaldte »Teoriklasse«.