KongligeDanskeMisikkonservatorium_1867-1917

De unge hjælper Professoren Overfrakken af og tager i Stilhed Plads ved det tarvelige Bord raidt paa Gulvet eller om det opretstaaende Klaver med Baclis, Handels og Glucks Billeder over. Ogsaa Professoren sætter sig, under stadig Stilhed fra Elevernes Side. De vil saa nødig gøre noget, der kan fortrædige eller genere den gamle, elskede Lærer. Naturligvis véd de alle, at de her sidder overfor en af Kunstens Stormænd, den dan ske Musiks Nestor, og hele deres Adfærd præges af den dybe Veneration, de nærer for ham i deres unge Hjæitei. Men hvor mange al dem kan have en viikelig klai Forestilling om, hvor mægtig en Aand der bor i denne venlige, stilfærdig-fornøjelige Mand, der retter umodent løste Kontrapunkt-Opgaver med en bittelille Stump Blyant; hvoi vældige Syner der i Aarenes Løb ha r draget forbi dette rolige, milde Blik, der opmærksomt følger Stemmernes mere eller mindre regelrette Gang paa det stregede P a p i i , hvor sublime Klange der ha r lydt for disse Øren, som her taalmodigt lader sig fornærme af Elevernes kejtede Forsøg paa et modulere fra én Toneart til en anden. Men alle disse unge giver Mesteren alt, hvad de kan give: deres instinktmæssige Beundring og deres barnlige Kærlighed. H a rtm ann taler ikke meget i sine Timer; han spiller desmere. Han sidder ved Klaveret og gennemgaar Kontra­ punktets og Fugaens Mysterier, understreger med et lille fornøjet Nik, en pludselig Forandring i Minespillet eller med smaa Udbrud som »Naada!«, »Se saa!« Finesser og Aandrigheder ved den indviklede Stemmeføring i de Værker, han ju st viser af Mestrene, hvis Portrætter hænger over Pianoet. Og T imen gaar sin Gang, Fuga følger efter f ug a , og Eleverne bryder deres unge og ikke altid lige kvikke Ho­ veder med at forstaa, hvorfor dette Interval er tilladt, me­ dens hint er forbudt, saalcdes som Professoren docerer eller med at begribe, hvad saadan noget Krimskrams med mange Stemmer, der komme r drattende den ene eflei den