KongligeDanskeMisikkonservatorium_1867-1917

49 dige og dygtige som muligt, understregede lian dog stadigt for os, at al Tekn ik kun var noget værd, naa r den tjente en høiere kun stnerisk Idé. Ellers var den et Legeme uden Aand. Derfor benyttede h a n hovedsagelig Bachs wohltem- perirtes Klavier og han s »Kunst der Fuge« til Undervis­ ningen, thi hvilken Komponist giver mere Poesi med Poly- fonien til Underlag end netop Bach? Studiet af Bach lagde Hartmann os særligt paa Sinde. Den virtuose Maade, hvormed han behændigt og progressivt skilte en Bach’sk Fuga i dens enkelte Led og saa igjen forstod at sammenføie dem til et Hele, vidnede tilstrække­ ligt om, at han selv gjennem Aaringer ivrigt havde studeret Bach og øvet sig i at dechiffrere han s Kompositioner, thi ellers vilde h an ikke formaa at udføre dette saa klart tor andre. H a rtm ann vidste saaledes baade ved sine omfattende Kund skabe r og ved det rent personlige at interessere Ele­ verne for den mere tørre Side af den musikalske Kompo­ sition. Ubevidst eller bevidst oversukrede han de bedskeste Piller (de kjedeligste Regnekunster), og de gled ned, efter­ ladende den søde Smag paa Tungen. Og delte er en af Lærerens Hoveddyder, at h a n forstaar at gjøre det trivielle interessant, og deraf kom det, at de Hartmannske Timer i Konservatoriet hver Ugedag var en lille Fest for dem, hvem det var om at gjøre at faa noget at vide om det aandige Element i Kon trapunk t og Fugaen, for dem, hvem Arbeidet var en Lyst og ikke en blot og bai 1 ligt.« Som Professor G. M atthison -H ansen blev J. P. E. Hart- mann s Efterfølger i Bestyrelsen, kom Professor V. B ielefeldt til at afløse Professor C arl H elsted , da denne den 1. Ok­ tober 1901 trak sig tilbage. C a r l H e l s t e d , der ligesom Winding havde været med ligefra Konservatoriets allerførste Begyndelse, havde selv­ følgelig overtaget Sangundervisningen — selvfølgelig , fordi h an allerede paa det Tidspunkt, da Konservatoriet opret­ tedes, indtog en fremskudt Stilling blandt Københavns Sang