KongligeDanskeMisikkonservatorium_1867-1917

5 4 sin Søn — havde h an fuldtud tilegnet sig den beund rede Mesters »Skole«, og han bevarede dens Læ rdomme i et trofast Sind lige til det sidste, lod dem gaa i Arv til sine mange Elever, der alter førte Traditionerne videre til deres Elever. Saaledes kom Kontinuiteten i Stand imellem selve

Mester Joach im og de fleste yngre Violinspillere her i Landet — med Tofte som Mellemleddet. Sit afgjorte Violintalent havde Tofte hos Joach im underkastet en saadan Træning, at Lærerens Me­ tode var gaaet h am gan ­ ske i Blodet. Og na a r han underviste sine Ele­ ver, var Joach ims Maade at opfatte og gengive Vær­ ket paa altid afgørende for ham. Rettelser og Be­ mærkninger angaaende Elevens Præstation fik som Regel Fo rm af en

Valdemar T o fte. . \ tn ng om, hvorledes Joa­ chim havde udført det paagældende Sted, f. Eks.: »Man k an jo ikke sige, det er galt , men Joachim tog her Opstrøg.« I sine Velmagtsdage var Tofte en Violin kunstner af høj Rang, med en stor, bred Tone, en paa én Gang fast og let Bueføring. Han var da ogsaa selvskreven som P rima riu s i den berømmelige oprindelige »Neruda-Kvartet«. Hans Nervøsitet kunde ganske vist, særlig i hans senere Aar, gøre sig gældende, men h an kunde endnu højt op i Aarene, na a r han havde en heldig Aften, spille, saa det var en absolut Nydelse. I 1893 tog han sin Afsked fra Kapellet efter en Menneskealders opslidende Tjeneste og udnævntes da til Professor. Men h a n beholdt fremdeles sine mange Elever, og først ved Nytaar 1905 opgav han som sagt sine