KongligeDanskeMisikkonservatorium_1867-1917

64 ingen Interesse for Offentligheden. Derimod vil enhver kunne maale Virksomhedens Vækst ved Hjælp af Budgettets Vækst. Fo r Overblikkets Skyld vil vi her holde os til F rem ­ gangen i Løbet af de seneste 25 Aar 1892—1916. 1 1892 var hele Budgettet paa 26.400 Kr., — i 1916 paa ca. 73.000 Kr. Og i Hono rarer til de fastansatte Lærerkræfter udbetaltes i 1892: ca. 15.000 Kr., men i 1916: ca. 35.700 Kr. Alt- saa i det sidste kvart Aarhund rede er Budgettet vokset til henved det /redobbelte, Lærerlønningerne til over det dobbelte. Da F elix G ade i 1909 fratraadte Stillingen som Forret­ ningsfører, overtoges denne af Overretssagfører G odfred H artmann , der selv i sin Tid havde været Elev paa Kon­ servatoriet. Det ligger næ r at spørge, hvad der af Konservatoriet er blevet ydet for disse stærkt voksende Summer, med andre Ord, hvad der da er at melde om Undervisningen, som Eleverne h a r modtaget for den ovennævnte Betaling, — dens Omfang, Art og Fordeling. Det Princip, der straks ved Konservatoriets Oprettelse blev fastslaaet, da Anton Bée og Wind ing delte Klaver- T imerne imellem sig, nemlig: at hver Lærer i henholdsvis Klaver, Violin, Sang, Musikteori o. s. v. som Regel havde sine bestemte Elever gennem hele Undervisningstiden, saa at h a n uddannede dem fra det mere elementære Stand­ pu n k t, indtil de forlod Konservatoriet, — dette Princip m. H. t. Fordelingen af de forskellige Lærefag fulgte m an senere — og h a r staaet sig derved. Man ud strakte det ogsaa til at gælde de højere Fo rme r for Teori-Undervis­ ningen (dobbelt Kon trapunk t og Fuga), der i Begyndelsen havde dannet en særlig Klasse for J. P. E. Ha rtmann , men som siden Orla Rosenhoffs Ansættelse i 1881 — ligesom de øvrige Fag — deltes imellem Teorilærerne.